Indtil den 29. november kan du opleve særudstillingen “Drømme om frihed” i H.C. Andersens Hus. Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Børnekulturhuset Fyrtøjet.

“Drømme om frihed” er bygget op omkring et gennemgående tema i H.C. Andersens forfatterskab. Udstillingen vil omhandle længslen efter frihed og det at kunne finde og være sig selv – alt sammen noget, som H.C. Andersen behandlede i sine eventyr og digte.Skærmbillede 2015-10-14 kl. 17.15.34

De valgte eventyr til udstillingen er Nattergalen, Den standhaftige tinsoldat, Den grimme ælling og Kejserens nye klæder. Fælles for dem alle er, at de indeholder figurer, hvor drømmen om frihed er omdrejningspunktet.

I udstillingen vil der være brasilianske karnevalsdragter designet og inspireret af de benævnte H.C. Andersen eventyr.

 

“Drømmen om frihed” har været aktuel siden 29. maj 2015 og vil være at opleve tirsdag – søndag i tidsrummet kl. 10:00 – 16:00 indtil d. 29. november.
Der tages 95 kr. i entré.