Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler centrum i tidsrummet 9-17. maj 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-odense.dk

Færdselsuheld
5000 Odense C – Frederiksgade
Part 2 cyklede i højre side i færdselsretningen ad Brogade mod Frederiksgade placeret på cykelstien med god fart. Ved vejoverføring ved Odense Å trådte part 1 fra fortovet ud på cykelstien til højre for part 2. Part 2 forsøgte at undvige højre om part 1 men strejfede herved denne med styret og væltede.

Brandstiftelse
5000 Odense C – Vestergade
Anmelder ville hente sin bil i p-kælderen under Super Brugsen. Anmelder bemærkede at der lugtede af røg, og bag hendes bil, så hun en mand som sad i skrædderstilling og netop foran ham var der ild i et kabel.

Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Drosselvej
Bagrude knust fra parkeret bil. Stjålet vinkelsliber af mærket Bosch. Udført af 2 personer af anden etisk oprindelse end dansk der kørte på en scooter.

Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Østersøgade
To grupperinger kom op at diskutere med hinanden. Sigtede fra den ene gruppering indlod sig derefter i slagsmål og uden varsel slog han to forurettede i ansigtet og fik ramt en tredje mand med en fakkel på hånden.

Tyveri af skib/båd/fly
5000 Odense C – Norgekaj
l stk. motorbåd, Klinkebygget fiskerjolle, rød i bund, blå i fribord, hvid styrhus. 15 fod. Træbåd beklædt med glasfiber. Stod på kajen til renovering.

Sikring af den offentlige orden mv.
5230 Odense M – Stærmosegårdsvej
Sigtede slog i beruset tilstand flere gange med baseballbat på lysreguleringsstander der er placeret i krydset Stæmosegårdsvej/Munkebjergvej.

Brand i øvrigt
5000 Odense C – Kronprinsensgade
Brand omkring grønt område tæt ved adressen. Har været lidt ude af kontrol, men forbipasserende har forsøgt at slukke og der er nu røgudvikling. Usikkert hvordan det er startet, men mange mennesker forsamlet i Eventyrhaven.

Tyveri af taske/bagage
5000 Odense C – Albanigade
Sort PC taske mrk. Acer, indeholdende PC mrk. Asus, telefonoplader, div. papirer. Taget fra forurettedes venstre skulder af bagfra kommende knallertkører. Signalement: Mand, 15-25 år, sort hår, iført sort hættetrøje, grønne buks med sidelomme, handsker, baglygte på scooter var knust.

Færdselsuheld
5000 Odense C – Buchwaldsgade
Part 1 kørte i vestlig retning og foretog herunder højresving fra Buchwaldsgade mod Finlandsgade, da lyset for ham var grønt. Herunder ramte han part 2, som ligeledes cyklede ad Buchwaldsgade i vestlig retning.

Hærværk
5000 Odense C – Østergade
En stor sten smidt igennem rude til kontorindgang.

Hærværk
5000 Odense C – Carl Lunds Vej
Renault Megane, personbil. Ridset med nøgle eller lignende flere forskellige steder på bilen.

Hærværk
5000 Odense C – Albanigade
I forbindelse med at der har været antændt bål under Albanibroen er der sket skader på kabler, træk rør m.v.

Hærværk
5000 Odense C – Gråbrødre Plads
Fem cafeborde blev af en mand ødelagt uden for cafe Kræz. Manden havde smidt rundt med bordene og derefter forladt stedet.

 

Indbrud

Sted Beskrivelse
Indbrud i virksomhed 5000 Odense C – Petersmindevej Knust rude i værksted hvorefter alarm gik i gang, kortvarig færden i værkstedet. Stjålet: pt. intet overblik.
Indbrud i øvrigt 5000 Odense C – Farvergården Indgangsdør på repos på første sal brudt op. Ikke konstateret, hvad der er stjålet.
Indbrud i privat beboelse 5000 Odense C – Gammel Glentevej Ved kældervindue var der opbrudsmærker ved karmen. Kældervinduet vendte ud imod havesiden. Der var ligeledes mærker ved terrassedør ved karmen. Der var forholdsvis store skader på såvel vindue som terrassedør. Der var ingen tegn på indstigning og intet stjålet.
Indbrud i privat beboelse 5000 Odense C – Skibhusvej Terrassedør på husets bagside forsøgt opbrudt. Ingen indstigning.
Indbrud i privat beboelse 5230 Odense M – Langesøvej Indstigning fra grønt areal bag villa via opbrudt køkkenvindue. Stjålet ? Gerningsmændene beskrives som 3 ca. 15-årige drenge med indvandrerbaggrund iført bl.a. grå hættetrøje og sort dynejakke, kørt på hvid scooter-lignende knallert mod Gyldenrisvej.
Indbrud i virksomhed 5000 Odense C – J.B. Winsløws Vej Forsøg på indbrud i kontor barak i gård på OUH. Vindue forsøgt brudt op med kobenslignende genstand. Ingen indstigning.
Indbrud i virksomhed 5000 Odense C – J.B. Winsløws Vej Indstigning via opbrudt vindue. Stjålet tablet og pengekasse med kontanter.
Indbrud i privat beboelse 5000 Odense C – Falen Indstigning via knust rude i terrassedør, ved håndsindrækning åbnet døren indefra. Stjålet euro fra natbordsskuffe.
Indbrud i kolonihavehus forsøg 5000 Odense C – Falen Hoveddøren indtil kolonihaven var slået i stykker, samt glasset som sad i døren. Døren var slået i stykker med en hakke som var hentet i et andet rum i nærheden.
Indbrud i forretning 5230 Odense M – Hjallesevej Sagens person forsøgte at begå indbrud i Fakta på Hjallesevej ved at ødelægge en rude med en sten og derefter at sparke ruden i stykker.
Indbrud i garage/udhus 5230 Odense M – Skovsbovænget Aflåst dør til træskur opbrudt, formentlig anvendt koben. Stjålet 2 stk. mountainbike, disse var boltet fast til gulvet.
Indbrud i privat beboelse 5230 Odense M – Damsbovænget Vindue til børneværelse opbrudt. Stjålet ca. 200 stk. smykker, kontanter i euro, samt muligvis en Playstation 3. Naboerne hørte både en mande- og en kvindestemme fra gerningsstedet omkring kl. 13-14.