Programmet er klarlagt for Odenses største havefest, som finder sted over fire torsdage i juli – alle dage i Kongens Have kl. 18-22.

Odense Kommune arrangerer koncerterne, Kai Thor Catering står for maden og Royal Unibrew for drikkevarerne.

Traditionen tro leveres hver torsdag en ny musikgenre. Så der skulle gerne være noget for enhver smag. Som opvarmning vil et ungt, talentfuldt band fra Odenses spirende musikscene indtage scenen og fyrer den af i henhold til dagens genre.

torsdagskoncerterProgrammet
Torsdag den 7. juli er FRESH TORSDAG (hip hop, dancehall og reggae)
Ungdomsskole Nord, Holmen Hustlers og BIKSTOK

Torsdag den 14. juli er BLÅ TORSDAG (blues)
Fig Pelagus, Chris Grey & The BlueSpand og 30 års jubilæum med The Blues Brothers Souvenir Show & Dicte

Torsdag den 21. juli er KNÆHØJ TORSDAG (hyldest til lyden fra 1980’erne)
De Franske Piger, Liss og Moonjam

Torsdag den 28. juli er POSTEN LIVE TORSDAG (rock)
Kantodont, Baby In Vain og Electric Guitars