Det vrimler med fede netværksarrangementer i Odenses musik- og kulturliv.

Den 28. oktober er der Band Jam Dating, den 3. november er der Elektronisk netværksmøde med Kongsted i Odense og den 15. november er der så Netværkslounge for kulturarbejdere i Odense. Fedt fedt fedt! Således skriver Kulturkontakten Odense på deres facebook og fortsætter: Denne netværkslounge er et nyt initiativ til at få skabt et tættere netværk på tværs af faggrupper inden for kulturbranchen i Odense. Arrangørerne ønsker at skabe en kontinuerlig fysisk platform for nye samarbejder, for vidensdeling og faglig sparring i Odense.

Denne invitation er til alle, ligefra bookere, cirkusartister, musikere, lysdesignere, kunstnere, producenter, pr-folk, skribenter, anmeldere, lydteknikere, eventmagere, virksomheder, scenekunstnere osv.

Lyder det som noget for dig, så læs mere om arrangementet her. Tilmelding er nødvendig og inden d. 1 november.