Helle Frederiksen, der er fra født i Odense satte i nat dansk tid ny dansk IRONMAN rekord i hendes allerførste IRONMAN på den fulde distance. Helle Frederiksen har tidligere trænet i Odense Triathlon Klub.

Kæmpe resultat af Helle Frederiksen, der i nat dansk tid debuterede på den fulde IRONMAN distance (3.8km svømning, 180km cykling og 42,2km løb) med en andenplads til IRONMAN Arizona og ny dansk IRONMAN rekord i tiden 8:55:35. Michelle Vesterby sluttede akkurart uden for podieplaceringerne på en fjerdeplads.

Hvilken debut for Helle Frederiksen på triatlonsportens ultimative distance. Det var derfor også en meget lykkelig Helle Frederiksen, der efterløbet udtalte sig:

“Jeg er helt oppe at ringe, for at være ærlig. Dansk rekord i min debut, det er helt vildt. Jeg kom til Arizona for primært at vise at jeg kunne begå mig på den lange IRONMAN distance. Egentlig er bestingelserne for at køre rigtig stærkt ikke helt optimale. Så det er klart at det giver kæmpe motivation og tro på tingene. Det her er kun begyndelsen,” sagde Helle Frederiksen kort efter hun var kommet i mål.

Den nye danske IRONMAN rekord lyder nu på 8:55:35, hvor den hidtige rekord lød på 8:56:01 – sat af Camilla Pedersen tilbage i 2013.

Med andenpladsen til IRONMAN Arizona er Helle Frederiksen allerede godt på vej mod at kvalificere sig til IRONMAN VM 2018 på Hawaii, der sammen med IRONMAN 70.3 Europamesterskabet på hjemmebane i Danmark er målet for næste sæson.

Foto: ABW