16. januar udkom KL’s forebyggelsesudspil “Forebyggelse for fremtiden”. Udspillet, der blev præsenteret på KL’s sundhedskonference, peger på en række fokusområder, som ligger i tråd med dem, som Sundhedsudvalget i Odense sidste år valgte som sine særlige fokusområder.

KL’s udspil sætter fælles retning for kommunernes fortsatte arbejde med at styrke forebyggelsen. Udspillet indbyder til en politisk drøftelse i kommunalbestyrelserne om, hvordan den enkelte kommune kan skabe endnu mere systematik og bedre kvalitet i forebyggelsesindsatsen på tværs af fagområder.

Dette arbejde er allerede i fuld gang i Odense. Her oprettede man i 2016 et særligt Sundhedsudvalg på tværs af forvaltninger for netop at give sundhedsområdet fuld opmærksomhed.

Udspillet præsenterer 6 pejlemærker, som kommunerne kan læne sig op ad. Det er områder, som Odense allerede arbejder med og især tre områder har fået en særlig opmærksomhed i Odense.

Foto: ABW

– Rygning er selvfølgelig en af de helt store satsningsområder for os. Vores ambition er, at Odense skal være røgfri i 2030. Det er en kæmpe opgave, og jeg ved personligt, hvor svært det er at holde op til trods for, at man gerne vil. Det er vigtigt, at vi er klar med de rigtige tilbud, når borgerne har motivationen. Væk med den løftede pegefinger og frem med den hjælpende hånd. Det virker, siger Brian Skov Nielsen (EL), ny formand for sundhedsudvalget i Odense, og fortsætter:

De seks pejlemærker i udspillet er:

1. Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen
2. Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring
3. Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job
4. Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge
5. Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol
6. Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

%d bloggers like this: