Briller er smarte, giver kant til ansigtet og kan være med til at understrege ens personlighed – men når det gælder udeliv og aktiv fritid kommer de til kort over for den praktiske kontaktlinse. Med forårets komme sætter LJ Optik derfor fokus på kontaktlinser i butikken de kommende uger – bl.a. med en 10-dages gratis prøveperiode.

Foto: LJ Optik

Foråret er kommet, og med det følger en naturlig lyst til igen at nyde udelivet, naturen og det aktive liv. De længere, lyse dage og varmere temperaturer får mange husejere til at trække i havetøjet, mens andre støver jernhesten eller løbeskoene af – og dét kan faktisk være en god anledning til at besøge sin lokale optiker. For briller og et aktivt udeliv er ikke altid det bedste match, forklarer Lisbet Jensen fra LJ Optik.

– Kontaktlinser er fantastiske, når vi gerne vil være aktive. De er ikke i vejen, man slipper for at bekymre sig om at tabe brillerne på banen eller i haven, de passer under alle former for sportsudstyr og hjelme, og så har man mulighed for at bære fx ski-, cykel- eller solbriller over dem, fortæller hun.

’Både og’ – fremfor ’enten eller’
Lisbet Jensen oplever, at mange kunder kommer til ham/hende med en forventning om, at de enten skal have briller eller kontaktlinser. Men spørger man hende, er ”både og” en langt bedre løsning.

– Briller giver ansigtet karakter og understreger ens stil og personlighed, Men de er bare ikke praktiske, når det gælder bevægelse såsom sport, skæve arbejdssituationer eller aktivt udeliv. Både briller og linser har fordele og ulemper, så derfor anbefaler jeg helst en kombinationsløsning, som rigtig mange af vores kunder er glade for. Ingen skal smide deres briller ud, fordi de gerne vil prøve kontaktlinser – men det er fint at lade dem få en pause ind i mellem. Med både briller og kontaktlinser er ”værktøjskassen” optimal for både at se godt og se godt ud, konstaterer Lisbet Jensen.

Glem ikke at erstatte brillen
Men det er ikke kun et spørgsmål om praktik. Rigtigt mange sportsfolk opfatter eksempelvis forsinket reaktionsevne og dårlig afstandsbedømmelse som symptomer på en dårlig dag – men det er faktisk i mange tilfælde synet, der driller.

– De fleste ved godt, at det er en god idé at lægge brillen i tasken, når der skal udøves kontaktsport, men mange tænker ikke på at erstatte dem med linser, inden de går på banen eller hopper på cyklen. Dét kan gå udover præstationen og er hverken optimalt for amatører eller professionelle, forklarer Lisbet Jensen og fortsætter:

– Tidligere oplevede mange tørre og generede øjne, når de brugte kontaktlinser, men den tid er altså forbi. I dag findes der kontaktlinser, hvor ilten uden problemer trænger igennem, så øjet ikke tørrer ud på samme måde som tidligere. Og så er det jo blevet rigtig nemt og hygiejnisk at bruge linser, efter en-dags-linsen kom på markedet. Det er slet ikke som i gamle dage, hvor man som kontaktlinsebruger skulle slæbe rundt på et helt arsenal af væsker og æsker, slutter hun.

I butikken giver Lisbet Jensen gerne et godt bud på en kombinationsløsning med både briller og kontaktlinser – og tilbyder i anledning af forårets komme 10 dages gratis prøve af kontaktlinser.