Odense Letbane går nu til domstolene i den første af en række sager, hvor letbanen er uenig i Taksationskommissionens afgørelser. Det sker efter, at Taksationskommissionen, som ankeinstans, i en del sager er kommet frem til betydeligt højere erstatninger end Ekspropriationskommissionen, som i første instans afgjorde erstatningerne i forbindelse med ekspropriation med henblik på letbanens gennemførelse.

Siden efteråret 2015 har Ekspropriationskommissionen afgjort 385 sager, hvoraf de 150 har drejet sig om hel eller delvise ekspropriationer i forbindelse med anlægget af Odense Letbane. Ekspropriationerne har været nødvendige for at erhverve det nødvendige areal til letbanen. De øvrige ekspropriationer har drejet som fx om regulering af adgangsforhold og opsætning af bærekabler til letbanens kørestrøm. Alle ekspropriationer er sket med hjemmel i anlægsloven om Odense Letbane, som Folketinget har vedtaget.

Langt de fleste sager er blevet endeligt afgjort af Ekspropriationskommissionen – enten ved forlig eller kendelse. Men i alt 36 sager er blevet anket til den højere ankeinstans Taksationskommissionen. Dette er sket enten på foranledning af grundejeren eller Odense Letbane. Indtil videre har Taksationskommissionen behandlet 26 sager. Er en af partnerne uenige i Taksationskommissionens afgørelse er næste mulighed at få prøvet erstatningen hos domstolene. Odense Letbane har på baggrund af de hidtidige afgørelser fra Taksationskommissionen valgt at gå rettens vej i en række af sagerne.

– Vi har stor forståelse for, hvis nogle af de berørte parter bliver frustrerede over, at vi nu går rettens vej. Selvom vi alene går til domstolene i sager vedrørende erhvervsejendomme, og altså ikke vedrørende almindelige husejere, så er det selvfølgelig en alvorlig sag, og der kan være meget på spil for den erhvervsvirksomhed, som bliver involveret. De pågældende kan blive stillet i en vanskelig situation, hvis det ender med, at retten afgør, at de skal af med penge, som de i en tidligere instans er blevet tildelt, siger adm. direktør Mogens Hagelskær, Odense Letbane P/S, og fortsætter:

– Det ændrer dog ikke ved, at vi forvalter skatteborgerpenge, og vores bestyrelse forventer derfor, at vi retsligt efterprøver, om der er blevet tildelt for mange penge i erstatning ved Taksationskommissionen. I de sager, som vi overvejer at gå rettens vej i, er der tale om, at Taksationskommissionen samlet set har øget erstatningerne med et større millionbeløb sammenlignet med Ekspropriationskommissionen. En så stor uenighed hos de to kommissioner, kan vi ikke tillade os at se igennem fingrene med. Det må prøves ved retten. Ligeledes vurderer vores juridiske rådgivere, at begge kommissioner i nogle af sagerne har tildelt for høj erstatning.

Der vil i de kommende retssager være to forskellige årsager til, at Odense Letbane vælger at gå rettens vej. Den ene årsag drejer sig om det, som hedder “fradrag for fordele”. Her er der tale om, at en grundejer, som har fået eksproprieret en mindre del af sin grund, kan forvente en værdistigning på resten af grunden. Dette fordi ejendomsværdierne vil stige på grund af nærheden til letbanen. Her mener Odense Letbane samt letbanens juridiske rådgivere, at både Ekspropriationen og Taksationskommissionen i en række sager har trukket for lidt fra i erstatningerne i forhold til den kommende værdiforøgelse af ejendommen.

Den anden årsag er forskellige tolkninger hos de to kommissioner vedrørende erhvervslejemål. Der er nemlig stor forskel i Ekspropriationskommissionens og Taksationskommissionens fortolkning af ekspropriationslovgivningen og erhvervslejeloven. Denne forskellige vurdering mellem de to kommissioner, ønsker Odense Letbane ligeledes prøvet ved domstolene.

Odense Letbane vil selvfølgelig pådrage sig procesomkostninger ved at føre sagerne til domstolen. Sagsomkostningerne vil blive vejet op imod, hvor stort et beløb tvisten drejer sig om i hver enkelt sag. Ligeledes bliver sagens generelle juridiske stilling samt sandsynligheden for, at der skabes præcedens afvejet, i hver enkelt sag.

Odense Letbane P/S ønsker ikke at kommentere enkeltsager, mens domstolen arbejder.