Quiz om Fairtrade og FN’s Verdensmål og vind lækre præmier. Sådan lyder budskabet fra partnerkredsen bag Fairtrade By Odense, som under den globale event World Fairtrade Challenge afvikler en konkurrence på nettet for alle interesserede. Igen i år har partnere i Fairtrade By Odense doneret præmier til kampagnen.

Hvert år i starten af maj sættes der på globalt plan fokus på Fairtrade gennem kampagnen World Fairtrade Challenge. Lokalt i Odense afvikler Fairtrade By Odense en quiz på nettet, hvor deltagerne kan vinde præmier doneret af partnere i Fairtrade By Odense. Quizzen handler om, hvordan Fairtrade bidrager til 6 af FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling på kloden.

Verdensmålene blev vedtaget i 2015 af FN’s 193 medlemslande og med vedtagelsen fik kloden en fælles retning for sin bæredygtighedsindsats fortæller Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Fairtrade By Odense:

– Målet er, at kloden har opfyldt de 17 verdensmål inden år 2030 og i byrådet har vi besluttet, at Odense selvfølgelig også skal bidrage til, at vi når verdensmålene. At fairtrade bidrager til 6 af de 17 verdensmål og glæder mig meget. Samtidig er det dejligt at ser, at vores partnere i Fairtrade By Odense igen i år støtter op om kampagnen, siger Peter Rahbæk Juel.

Hele ni partnere i Fairtrade By Odense har doneret præmier til kampagnen heriblandt restaurant Kong Volmer.

Mikkel Boe, køkkenchef ved Kong Volmer fortæller:

– Det er fjerde år vi sammen med andre partnere støtter en kampagne under Fairtrade By Odense. Det passer godt sammen med vores ønske om at vise omverdenen, at vi er en virksomhed, der tager ansvar for, at de varer, vi sælger, er produceret under bæredygtige forhold, siger Mikkel Boe.

Konkurrence for alle
Alle er velkommen til at deltage i konkurrencen. Det eneste deltagerne skal gøre er at udfylde en quiz, som handler om, hvordan Fairtrade bidrager til 6 af FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling på kloden. Det lyder måske svært, men er ret let, fordi den viden, deltagerne skal bruge, er lige ved hånden i kampagnematerialet.

Find quizzen, få hjælp og udfyld den senest søndag d. 13. maj 2018 via dette link: https://goo.gl/QufUBT.

Partnere i Fairtrade By Odense har doneret masser af gode præmier til kampagnen:
• Restaurant Kong Volmer: 1 besøg for 2 personer. 2 stk. pariserbøf m. tilbehør, 2 stk. 2,25 cl øko “Brown ale” samt 2 stk. fairtrade kaffe (værdi 474 kr.).
• Scandic Odense: 1 overnatning inklusiv morgenbuffet for 2 personer på valgfrit Scandic Hotel.
• Nelle’s Coffee & Wine: 1 gavekort på 400 kr.
• McDonald’s i Odense: 110 kaffekort à 17 kr.
• Café Mauritz: 1 gavekort på 200 kr.
• Den Smagløse Café: 6 stk. gavekort til fairtrade kaffe/the à 250 kr.
• Themsens Café & Fristelser: 4 stk. morgentilbud. Friskbagt bolle med smør/ost og en stor kop kaffe (værdi 200 kr.).
• Vintage Blomster: 1 fairtrade gavekurv med bl.a. vin, øl og chokolade (værdi 500 kr.).
• Home-Start Odense: 1 gavekort på 300 kr. til Home-Starts genbrugsbutik.

 

%d bloggers like this: