Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Håndværkerseminar

februar 7 15:00 - 19:00

Den 7. februar 2018 afholder KPK Døre og Vinduer et håndværkerseminar på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Seminaret giver byens håndværkere et frisk indblik i KPK’s seneste produktnyheder, fremtidens slutkunder, og hvordan den digitale udvikling får betydning for håndværkerfaget fremadrettet.

Foto: KPK Døre og Vinduer

– På seminaret vil vi dele ud af egen erfaring, give nyttige tricks til salg og rådgivning og sætte fokus på nogle af vores produktnyheder inden for blandt andet træ/alu, mens vi samtidig fremviser vores nye online prisberegner. Derudover vil vi kigge nærmere på de digitale muligheder og udfordringer, som vi kommer til at stå overfor i fremtiden, fortæller KPK’s salgschef, Peter Bechmann, og fortsætter:

– Dagen er således en rigtig god anledning til at møde sine konkollegaer i øjenhøjde, når vi besøger Syddansk Erhvervsskole i Odense, og vi glæder os allerede nu til at inspirere byens mange håndværkere.

Foredrag om fremtidens slutkunder
Foruden videndeling fra KPK selv vil foredragsholder Niels Sønderby også bidrage med et kreativt indspark, hvor daglige vaner bliver glemt og nye idéer kommer i fokus. Han har mere end 20 års erfaring fra kommunikation i reklamebranchen og kan således inspirere til, hvordan man på alle tænkelige måder kan øge sit salg til fremtidens forbrugere – også digitalt.

Foto: KPK Døre og Vinduer

– Digitalisering får i stigende grad betydning for håndværkerne og ikke mindst håndværkernes kunder. I den forbindelse vil Niels Sønderby på en frisk og humoristisk måde stille skarpt på fremtidens forbrugere og give inspiration til, hvordan man i højere grad kan nå ud til dem, forklarer Peter Bechmann.

Seminaret er gratis og indeholder foruden inspirerende oplæg også aftensmad, kaffe og kage. Du kan læse mere om håndværkerseminarerne og tilmelde dig på www.kpk-vinduer.dk/for-haandvaerkere/hv-seminar

Programmet for håndværkerseminaret på Syddansk Erhvervsskole
Seminaret afholdes klokken 15.00-19.00. Eftermiddagen indledes med en kop kaffe og en velkomst fra KPK’s salgschef Peter Bechmann, som efterfølgende vil dele ud af egen erfaring fra vinduesvirksomheden. Dernæst vil foredragsholder Niels Sønderby overtage med et indspark om fremtidens slutkunder. Dagen afrundes med aftensmad og kollegialt samvær.

 

Detaljer

Dato:
februar 7
Tidspunkt:
15:00 - 19:00

Sted

Syddansk Erhvervsskole
Risingsvej 60
Odense C, 5000
+ Google Map
Telefon:
70 10 99 00