Kunst og Håndværk har fairtrade kaffe på hylderne
Der er masser af fairtrade kaffe og te på hylderne ved Kunst og Håndværk i Claus Bergs Gade i Odense. Kunst og Håndværk er ny Partner i Fairtrade By Odense, som er et samarbejde mellem det odenseanske erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger og kommunen om at fremme etisk handel i Odense.

Lars Peder Marcussen, indehaver af Kunst og Håndværk fortæller:
– Mine kunder har købt fairtrade og økologisk kaffe i en årrække ved mig. Det er godt, at Fairtrade By Odense nu sætter et øget fokus på fairtrade blandt forskellige aktører i Odense. For mig er det rart, at jeg – sammen med mine kunder – kan være med til at fremme bedre arbejdsvilkår for kaffeproducenter på den anden side af jorden, siger Lars Peder Marcussen.

Anker Boye, styregruppeformand, glæder sig over opbakningen til Fairtrade By Odense:
– Fairtrade By Odense skal jo bæres igennem i frugtbart samarbejde mellem en lang række vidt forskellige aktører i Odense. Og her er det vigtigt, at fx fairtrade kaffe er tilgængelig, så byens borgere har mulighed for at være med til at gøre en forskel, fortæller Anker Boye.

Om Fairtrade By Odenseimage002
Fairtrade By Odense er vedtaget af Odense Byråd på baggrund af en anbefaling fra Odense Bæredygtighedsråd. Fairtrade By er en international kampagne for byer, der beskæftiger sig med etisk handel. I Danmark er eksempelvis Odense og København Fairtrade Byer, og på verdensplan er der over 1.500.
Du kan følge Fairtrade By Odense på facebook og på Instagram @FairtradeByOdense.

Vil din virksomhed/arbejdsplads/organisation/uddannelsesinstitution være Partner i Fairtrade By Odense? Så tag kontakt til Torben Jarlstrøm Clausen i Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat via e-mail tjc@odense.dk eller telefon 2459 7656.

Om Kunst og Håndværk
Kunst & Håndværk ligger i Claus Bergs Gade 5A, i hjertet af det gamle Odense, midt i H.C. Andersenkvarteret. Her sælges kunst og kunsthåndværk og derudover kaffe, the, rom og mange andre spirituosa og ikke mindst kvalitetschokolade. Der er løbende udstillinger af kunstnere fra hele landet.

Skærmbillede 2015-12-02 kl. 19.08.11
Der er masser af fairtrade kaffe og the på hylderne ved Kunst og Håndværk i Claus Bergs Gade i Odense, og det er kunderne glade for, siger indehaver Lars Peder Marcussen