Odense Film Festival skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om kortfilmbiografen:

Gennem projektet Film For Alle besøger Kulturregion Fyn og OFF – Odense International Film Festival i løbet af sommeren ni fynske kommuner med den mobile campingbiograf OFFroaderen.
 
 
 
 
Film For Alle afspejler Kulturregion Fyn og OFFs ønske om at udbrede filmkultur til hele Fyn. Projektet har til formål at inkludere store som små i kortfilmens fortælleunivers ved at møde det fynske folk lige dér, hvor de er. Netop derfor besøger Film For Alle i løbet af juli og august 2019 ni fynske kommuner med den rullende biograf OFFroaderen.
 
 
 
 
 
 
 
 

Filmlandet Fyn

 
Som Danmarks ældste og eneste oscarkvalificerende filmfestival har OFF et imponerende bagkatalog; korte film med stort format. Det er festivalens fornemste opgave at dele de gode kortfilmoplevelser med så mange mennesker som muligt. Af samme grund monterede OFF sidste år hjul under festivalen – et voila: OFFroaderen, en ombygget, postkasserød campingvogn, huser nu en eksklusiv biograf med plads til 12 personer. Den mobile campingbio havde sin debut forrige sommer, og nu, efter succesfuld testkørsel, triller den ud på de danske veje på en stor turné rundt i sommerlandet.

 

Festivalleder Birgitte Weinberger glæder sig til at køre kortfilm ud til fynboerne:

 

“Med OFF på hjul kan vi nå ud til filmelskere, der måske ikke normalt interesserer sig for kortfilm. Samtidig kan vi med OFFroaderen promovere filmlandet Fyn og bringe Odense, Fyn og festivalen tættere på hinanden. Vi er rigtig stolte af OFFroaderen, og vi glæder os meget til vores fynske campingturné!”

 
 
 
 
Foto: OFF / PR
 
 
 
 

Campingprogram

 
I juli kan publikum på skift finde OFFroaderen i otte fynske kommuner. Fra mandag den 1. juli til tirsdag den 23. juli besøger mobilbiografen blandt andet Ørbæk Kræmmermarked (11.-12. juli), Kirsebærfestivalen i Kerteminde (19.-20. juli) og begivenheden Assens For Fulde Sejl (23. juli) foruden at tage et smut med færgen til Ærø (9.-10. juli). I august er det odenseanerne, der kan kigge indenfor i biografen på hjul, når OFFroaderen slår lejr i Odense i forbindelse med filmfestivalen, der finder sted fra mandag den 26. august til søndag den 1. september.

 

Se det fulde campingprogram i OFF-kalenderen: https://filmfestival.dk/kalender/

 

For spørgsmål eller citater ret venligst henvendelse til presseansvarlig via nedenstående kontaktoplysninger.

 
 
 
 
 
Del på sociale medier