Danske Sofacompany indleder offensiv og vil få forbrugere til at ændre fra sorte til grønne vaner.

 

Virksomheden har de seneste måneder taget drastiske skridt mod deres mål om at blive førende på bæredygtighed. Plastflasker omdannes til sofabetræk, genanvendt tekstil og bambus bliver til tæpper, og nu indleder designvirksomheden et partnerskab med organisationen Trees For The Future, der løfter afrikanske landmænd og deres familier ud af fattigdom ved at plante træer og omdanne udpint jord til frodige landbrug. For hvert solgt møbel i et af de fire showrooms i Odense, Aarhus, Ringsted og København plantes fem nye træer i udpinte områder, hvor de gør stor gavn for lokalbefolkningen og udviklingen.

 

Målet for Sofacompany er at blive førende på bæredygtighed inden for få år og samtidig få omverdenen til at ændre forbrugsvaner. Sofacompany har allerede forpligtet sig til at plante 250.000 træer inden udgangen af 2020.

Del på sociale medier