De danske skoler og børneinstitutioner er lukkede i disse dage, og det betyder, at der bliver smurt langt færre madpakker end normalt.

Det kan man mærke hos de danske gartnere. Corona-krisen har nemlig ramt salget af de klassiske og populære madpakke-snacks.

”Vores skoleagurker er dyrket og klar til at blive solgt og spist lige nu. Men salget er faldet markant fra den ene dag til, da skolerne lukkede ” siger administrerende direktør for Gasa Odense, Jens Nannerup.

Normalt ville Gasa Odense Frugt Grønt sælge små 500.000 skoleagurker om ugen på denne årstid. Men nu er salget faldet med hele 75 procent.

”Nu prøver vi at omdøbe agurkerne fra skoleagurker til snackagurker. Så familierne får øjnene op for, at de små agurker også er gode som snack i hjemmet i løbet af dagen. De små agurker smager jo lige så godt, som de plejer, så der er ingen grund til at aflyse sommerkroppen og fylde køleskabet med søde sager.”, slutter Jens Nannerup.

 For mere information kontakt: 

Jens Nannerup, direktør i Gasa Odense, tlf. 22 74 95 80.

Anne Fabricius, konsulent Dansk Gartneri, tlf.  51 67 15 41