|
|
|
|
|
|
Flere forelæsninger om kunst i offentlige rum
|
|
|
Det Fynske Kunstakademi slår nu dørene op for flere forelæsninger om kunst i offentlige rum og fortsætter hermed samtalen om, hvad kunsten kan og skal i det offentlige rum.
De har inviteret: Camilla Berner, Benedikte Bjerre, Kåre Frang, Tue Greenfort, Thorgej Steen Hansen, Peter Holst Henckel, Marie Kølbæk Iversen, Karin Lind, Hanne Nielsen og Birgit Johnsen, Randi & Katrine.
Ideen med forelæsningsrækken er at formidle indblik og indsigter i, hvordan samtidens billedkunstnere arbejder med opgaver i offentlige rum i form af fx udsmykninger og stedsspecifikke værker.
|
|
|
|
|
|
Kommunen trækker stikket: Parkeringsautomater sendes på juleferie
|
|
|
Der er penge at spare, hvis du op til jul mangler at købe de sidste julegaver i Odense. Fra den 20. december og frem til den 2. januar 2025 (begge dage inklusiv) kan du nemlig parkere gratis på de kommunale parkeringspladser i Odense, hvor man normalt skal betale.
Odense Kommune lader simpelthen sine parkeringsautomater holde en god, lang juleferie, og det plejer at være en populær beslutning blandt dem, som skal ud at købe julegaver - eller måske bytte dem igen.
|
|
|
|
|
|
|
|
En halv million kroner til at styrke fællesskaber for børn og unge i Odense
|
|
|
|
Et nyt samarbejde mellem DGI Fyn og Sundhedsforvaltningen i Odense giver idrætsforeninger mulighed for at søge penge fra puljen "Fællesskaber frem for præstationer" på en halv million kroner. Målet er at hjælpe foreningerne med at skabe inkluderende fællesskaber for børn og unge - fællesskaber, hvor præstation ikke er det vigtigste, men hvor der er fokus på trivsel, glæde og sunde relationer, så alle kan føle sig velkomne, uanset niveau.
|
|
|
|
|
|
|
|
Rekordjul i vente: Her er de største rejsedage
|
|
|
Juleaften falder i år på en tirsdag, og det er med til at fordele trafikken ud på flere dage. Lige nu er forventningen at den 23. december bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser skarpt forfulgt af 21. og 22. december.
”Vi kan se, at endnu flere forventer at rejse med DSB i juledagene i år, og mange planlægger tidligere end andre år. Selvom juletrafikken i år spreder sig ud over flere dage, så anbefaler vi at man ikke venter for længe med at planlægge og købe sin rejser”, fortæller siger DSB’s informationschef Tony Bispeskov.
|
|
|
|
|
|
|
|
Badminton og robotter skabte turismeomsætning for næsten 50 mio. kr.
|
|
|
|
2024 bød på den bedste oktober nogensinde i Odense, når det gælder turismen. I efterårsferien genererede badmintonturneringen VICTOR Denmark Open en turismeomsætning på næsten 30 mio. kr. Det er rekord for de 18 år, turneringen har haft til huse i Odense. Og allerede inden de sidste fjerbolde var slået, strømmede erhvervsgæster til byen i forbindelse med Week of Robotics. Her skabte de tre konferencer ROSCon, ICSR og ROS Industrial i den efterfølgende uge omsætning for yderligere 19 mio. kr.
|
|
|
|
|
|
|
|
Odense indfører boliggaranti for veteraner
|
|
|
|
I et bredt samarbejde mellem byens boligorganisationer, eksisterende tilbud til veteraner og kommunen vil indsatsen nu blive styrket for en særlig gruppe borgere, der er overrepræsenteret, når det gælder psykiske og fysiske udfordringer. Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune godkendte tirsdag aften flere nye tiltag.
|
|
|
|
|
|
|
|
Julekoncert om julefortællingen
|
|
|
Det altid veloplagte Odense Kammerkor inviterer til smuk julekoncert under ledelse af Uffe Most.
Oplev musik om Maria, engle, hyrder og julefesten søndag 15. december 2024, kl. 19:30, i Sankt Hans Kirke.
|
|
|
|
|
|
|
|
Davinde Fælled kåret som årtiets Borgerne Bestemmer-projekt
|
|
|
Mandag aften mødtes mere end 100 odenseanere på Odense Rådhus for at fejre, at borgere gennem 10 år har engageret sig i Borgerne Bestemmer-puljen og realiseret de ideer, som gav mening for deres lokalområde. Som en del af fejringen stemte deltagerne om, hvilket projekt, der skulle løbe med æren som årtiets Borgerne Bestemmer-projekt.
Valget faldt på Davinde Fælled, som er et projekt, hvor frivillige kræfter over en årrække har omdannet en udslidt boldbane til en vild naturhave, som samler hele lokalområdet og inviterer til leg, ophold og fællesskab.
|
|
|
|
|
|
|
|
Julens gudstjenester i domkirken
|
|
|
Nu er alt snart klar til julens gudstjenester i Skt. Knuds Sogn - få overblikket her.
Bemærk, at der kommer mange kirkegængere til gudstjenesterne den 24. december. Grundet hensyn til brandsikkerheden kan domkirken derfor desværre ikke garantere en plads til alle. De henviser i så fald til de andre kirke i byen samt til de øvrige gudstjenester i Skt. Knuds Sogns kirker. Julen varer som bekendt længe - i kirken varer den i det mindste til Helligtrekonger.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der sker en masse i Odense - se Det sker
Følg Dit Odense på Facebook
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere Send dit opslag til redaktion@dit-odense.dk
|
|
|
|
|
|