Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

FOTOBIENNALE 2018 PÅ BRANDTS

august 31 - december 30

Photography to end all Photography

Åbningsarrangement finder sted den 30. august 2018 – kl. 17.00

For anden gang afholdes en stor international fotobiennale på Brandts Museum for kunst & visuel kultur i samarbejde med Fotografisk Center i København og Galleri Image i Aarhus.

Fotobiennalen 2018 stiller skarpt på det manipulerede fotografi. De deltagende danske og internationale kunstnere skaber alle fantastiske fotografier, der ligner virkeligheden til forveksling.

Foto: ABW

Ved nærmere eftersyn viser billederne sig at have de mest overraskende detaljer, der gør os usikre på, om det sete er virkelighed eller konstruktion. Præcis lige som utallige af de billeder, vi er omgivet af på sociale medier og andre platforme.

Udstillingen viser værker af: Lykke Andersen, DK, Thomas Bangsted, DK, Morten Barker, DK, Kelli Conell, USA, Keith Cottingham, USA, Filip Dujardin, FR, Jeannette Ehlers, DK, Peter Funch, DK, Niklas Goldbach, DE, Beate Gütschow, DE, Craig Kalpakjian, USA, Yang Yong Liang, CH, Gerhard Mantz, DE, Osamu James Nakagawa, USA, Robert Overweg, NL, Jesper Rasmussen, DK, Johan Rosenmunthe, DK, Eva Stenram, GB, Myne Søe-Pedersen, DK, Ryan Trecartin, USA, Ebbe Stubb Wittrup, D

Hvordan ser det digitalt manipulerede fotografi ud anno 2018? Den fotografiske kultur har altid dyrket forestillingen om fotografiets ubesmittede evne til autentisk virkelighedsfremstilling, om end fotografiet alle dage har været en iscenesat konstruktion. I det digitalt manipulerede fotografi spiller computerens redigeringsværktøjer hovedrollen, og billedet skabes ved at sample og bearbejde billedinformation uden snærende bindinger til den virkelighed, billedet foregiver at repræsentere. Den direkte relation til den konkrete begivenhed foran et kamera – i det øjeblik billedinformationen blev genereret – er ophævet. Hvor det klassiske fotografi forholder sig til en bestemt lokalitet i et bestemt øjeblik, kan det manipulerede fotografi sammensætte flere rum og tidsforløb i samme billede. Det kan tage sig friheder, det klassiske fotografi ikke har.

Detaljer

Start:
august 31
Slut:
december 30

Sted

Brandts
Brandts Torv 1
Odense C, 5000 Danmark
+ Google Map
Telefon:
65 20 70 00
Hjemmeside:
https://brandts.dk/