Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Grand Opening

september 26 17:30

Efter flere års flytteperiode får Odense nu sit længe ventede stormuseum for kunst og billeder og skifter samtidig navn til Kunstmuseum Brandts.

Med over 8.000 m2 glæder man sig til at byde dig velkommen til kunstoplevelser på hele fem etager. Museet åbner sin helt nye samlingsfløj med ”Værkerne”, 250 års kunst set fra Fyn, samtidig med en af tegneseriekunstens legender i udstillingen: ”Hugo Pratt på sporet af Corto Maltese.”

Program:

Kl. 17:30  Velkomstdrink og musik
Der bydes på en velkomstdrink ved Amfiscenen foran museet og bandet Solsort spiller. Solsort spiller musik med inspiration i den danske og nordiske sangskat.

Kl. 18:00 Åbningstaler på Amfiscenen foran museet
Direktør Mads Damsbo
Direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev
Rådmand Jane Jegind, Odense Kommune
Konferencier er kulturjournalist Adrian Hughes

Kl. 18:45 Udstillingerne er åbne

Værkerne
Oplev 250 års kunst set fra Fyn. Vidste du, at Brandts Klædefabrik blev opført på samme tid som mestrene P.S. Krøyer og H.A. Brendekilde malede nogle af deres bedste værker? I slutningen af 1800-tallet var Odense, næst efter København, Danmarks største industriby. Alligevel var det ikke fabrikker og byens store havn, som tidens borgerskab ville se på hjemme i stuerne. Det var tværtimod naturen og helst i dens mest uspolerede og oprindelige form.

Træd ind i den nye samlingsfløj og mød de store danske kunstøjeblikke. Med afsæt i Fyn fortæller udstillingen historien om klædefabrikken og det moderne gennembrud – side om side med nutidens største fotografer og filmskabere.

For mere information klik her.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
september 26
Tidspunkt:
17:30

Sted

Kunstmuseum Brandts
AMFIPLADSEN 7
Odense C, 5000 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier