Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Japansk grafik

marts 30 - april 30

Fyns Grafiske Værksted præsenterer: Japan / Grafik fra den 30. marts til den 30. april 2019.

Udstillingen består af grafik med forskelligt tilhørsforhold til japansk Mokuhanga – japansk træsnit.

Japan har en lang og frodig tradition for farvetræsnit udført fra flere blokke med vandfarver – hvilket gør Mokuhanga til en lidt omstændelig affære. Traditionelt implicerer teknikken en kunstner, der kommer med forlægget; en træsnitter, der snitter pladerne og endelig en trykker, der påfører farverne og trykker. Den tradition findes stadig og kan vel sammenlignes med den værkstedspraksis, der er på mange europæiske værksteder, især de litografiske trykkerier.

I nyere tid er der flere billedkunstnere, der arbejder med hele processen i Mokuhanga traditionen.
Ligesom de gør på Fyns Grafiske Værksted, holder man af at gøre alting selv.

Fyns Grafiske Værksted præsenterer på udstillingen kunstnere, der har været på længere eller ganske korte kurser i japansk træsnit. Desuden vises et antal værker af japanske kunstnere samt enkeltværker af ældre og yngre kunstnere inspireret af den japanske tradition.

Udstillingen byder på træsnit udført som Mokuhanga trykt med vandfarver – rislim, på japanpapir håndtrykt med en traditionel baren: Oscar Eric Yran – Dina Lundvall – Elsemarie Albrecht –Kyoko Sakamoto og Jens Bohr.

Der bliver præsentret træsnit og anden grafik trykt med oliebaserede farver i mere europæisk tradition inspireret af Japansk grafik: Martin Askholm – Søren Bjælde og Hardy Ernst.

Det er en verden af forunderlighed at bevæge sig ind i den japanske tradition, og siden se hvad den kan bringe videre med ind i den fynske hverdag – eller hvor man nu befinder sig på sin vej rundt i livet. Østens mysterier er ikke det værste at have med i bagagen. Kom selv og se!

Fernisering d. 30. marts kl. 11:00 ved Jens Bohr.

Demonstration ved Oscar Eric Yran og Dina Lundvall fredag d. 29. marts kl. 16:00, alle er velkomne.

Detaljer

Start:
marts 30
Slut:
april 30

Sted

Fyens Grafiske Værksted
Hans Jensens Stræde 18
Odense, 5000 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
http://fynsgv.dk