Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Lækkerier, Kunst og Vinsmagning

oktober 11 17:00 - 18:30

Brandts Café inviterer til vinsmagning i samarbejde med H.J. Hansen Vin.
Kom og smag på seks forskellige vine, alle fra den franske vinproducent Gerard Bertrand.

Gerard Bertrand har løbende bevæget sig mod biodynamisk vindyrkning. Dette betyder, at alt arbejde i mark og kælder er baseret på den østrigske filosof Rudolf Steiners principper, Steiner som er biodynamikkens fader.

Filosofien fortæller, at menneske, univers og jordbund er tæt forbundet. Vinbonden arbejder således efter en speciel kalender, der angiver månens og stjernernes positioner. Arbejdet i vinmarken indrettes herefter i forhold til, hvornår frugten menes at have opnået optimal vækstforhold.

Biodynamikken kan ikke videnskabeligt bevises, men det kan smages! Det kan i hvert fald ikke diskuteres, at Bertrand giver vinstokken maksimal opmærksomhed ned til selv den mindste detalje. I dag drives otte af hans ejendomme biodynamisk, resten dyrkes økologisk, men med ønsket om at overgå til biodynamisk produktion inden for en kort årrække.

Der bliver smagt på 2 hvidvine, 3 rødvine og 1 dessertvin og caféen sørger for snacks til vinene.

Pris: 200 kr.
Medlemspris: 150 kr.

Hvis du vil se udstillinger på museet, kan du købe en separat billet.
Der et begrænset antal billetter, så det anbefales at købe billet i god tid. Det kan ikke garanteres, at der er mulighed for at købe billetter på selve dagen.

For billetkøb klik her.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
oktober 11
Tidspunkt:
17:00 - 18:30

Sted

Kunstmuseum Brandts
AMFIPLADSEN 7
Odense C, 5000 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier