Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mellem Stenen Og Den Hårde Grund

maj 16 17:00 - 21:00

Det Fynske Kunstakademis afgangsudstilling 2019

Kom med til fernisering i Skulptursalen.

Det Fynske Kunstakademi præsenterer dette års afgangsudstilling ”Mellem Stenen Og Den Hårde Grund” med værker af otte kunstnere: Allan Cruz, Heidi Phoebe Nicolaisen, Jesper Nørbæk, Magnus Fischer Vind, Morten Warborg Hansen, Nanna Katharina Jensen, Nina Helledie og Simon Fiil.

Værkerne i dette års afgangsudstilling spænder bredt. Fra et fiktivt firma hvis reklamer for førsteverdensklasse-produkter ruller over skærmen hen til en summende massagestol omsluttet af et rum sortbeklædt af keramiske tunger, videre mod forskelligartede afsøgninger af menneskets udveksling med maskinen og den måde, hvorpå vi omgås hinanden i hverdagens trummerum og virtualitet.

Under forstørrelsesglasset ses, vores eksisterende samfund og dets menneskesyn i en fremskreden tilstand af sammenbrud. I vores tidsalder befinder menneskeheden sig i en særlig knibe, der hurtigt danner to skyttegrave af forudanelser: Enten et kor af apokalyptisk klagesang eller en kult omkring det fremtidige super-menneske, der på alle måder er afhængig af at være tunet, modeleret og modificeret. Det skræmmende ved de tankesæt er deres realitet, hvis de fastlåses. Med et væld af perspektiver og indgangsvinkler tackler de unge kunstnere disse problematikker gennem samtidskunsten, ved at positionere sig i mellemrummet – hvor skrøbelighed og modstandskraft bærer lige meget vægt. Hvis hverdagen var en dystopisk trykkoger, så tager kunstnerne temperaturen på den og retter dermed kritisk opmærksomheden mod samfund, miljø, politik, økonomi, psykologi, etik, videnskab og teknologi.

 

”Mellem Stenen Og Den Hårde Grund” beskriver en samling af positioner og perspektiver fra en forskelligartet årgang, med otte praksisser som på hver sin måde flytter på vores forståelsesrammer for det at være menneske i en kompleks tid. Det er tematiske fællesskaber med vidt forskellige udtryk, som fletter et narrativ sammen, der både prøver at afsløre og anføre, hvilke lidelser og længsler vores samtid er sammenstykket af. Det gøres igennem materialet, det gøres gennem kroppen og det opleves i den klassiske museumsbygning.

Kurator: Dette års afgangsudstilling kurateres af Karen Vestergaard Andersen, som er  freelance kurator for bl.a. Læsø Kunsthal, The State Museum of Oriental Art, Moskva, og Kunstquartier Bethanien, Berlin, og desuden trofast del af Astrid Noacks Atelier og medstifter af kurator-kollektivet Macho Llorando (m. Tobias Ewé og Elin Ljungkvist)

Events
Gennem udstillingsperioden inviteres til en åben læsegruppe initieret af Heidi Phoebe Nicolaisen.

For mere information klik her.

Detaljer

Dato:
maj 16
Tidspunkt:
17:00 - 21:00

Sted

Det Fynske Kunstakademi
Jernbanegade 13
Odense C, 5000 Danmark
+ Google Maps