Rid & Rejs
v/ Melina Woo
5000 Odense C
Skt. Jørgens Gade 171
22418418
info@ridogrejs.dk

Følg Rid & Rejs på Facebook 

En ferie på hesteryg
Har du lyst til at se verden på hesteryg? Rid & Rejs er et rejsebureau, der som navnet antyder udbyder riderejser. Rid & Rejs er specialister i denne type rejser, hvad enten rejsen har karakter af en rideferie, en ridesafari, et ophold på en ranch eller en rideekspedition. Lyder det som en eksotisk once in a lifetime experience? Det er det!

Ved roret, eller i sadlen, sidder Melina Woo. Hun har selv en passion for heste og er en erfaren rytter, og så har hun specialiseret sig i at finde de bedste oplevelser på hesteryg, for både erfarne hestefolk og folk, der kun har redet meget lidt. Ønsker du at rejse sammen med personer, der slet ikke rider, finder Melina Woo de rejser, der passer til jer; med oplevelser for både ryttere og ledsagere, der foretrækker at beholde begge ben på jorden. Nogle ridts kræver, at du er en erfaren og udholdende rytter, andre ridts er mindre krævende. Valget af rejsen skal matche din erfaring og dine ønsker.

Hos Rid & Rejs slipper man ikke tøjlerne, før man har fundet den perfekte riderejse til dig. Der anbefales kun rejser, som både er besøgt og genbesøgt af Rid & Rejs, for at sikre at forholdene er i orden, både ift. forsvarlig sikkerhed og hestenes trivsel.

Hvilken del af verden vil du se?
Rid & Rejs tilbyder rejser i det meste af verden. På hjemmesiden beskrives hver destination; hvor udfordrende det enkelte ridt er, hvor du indkvarteres, og hvad du kommer til at se og opleve undervejs.

Du vil blive overrasket over, hvor mange vidt forskellige typer riderejser, du kan komme på via Rid & Rejs. Måske ønsker du at opleve Canadas storslåede natur med en rideferie i vildmarken? Her kan ikke-ryttere tage på vandreture, fluefiskeri mm. Et ranchophold i Nordamerika er også en mulighed, med daglige ture i storslået natur og mulighed for mangeartede aktiviteter som at sejle på tømmerflåde, se rodeoshows, prøve bueskydning mm, afhængigt af hvilket område du indkvarteres i.

Eller hvad med en afrikansk safari med ridt i Kenya eller Botswana? Her er du også garanteret en helt særlig oplevelse. Måske du mere er til et ægte afrikansk strandeventyr med rideture langs palmeklædte, hvide sandstrande og badeture i det azurblå Indiske Ocean?

Hvis du altid har drømt om at se Island, kan du tage en miniferie med daglige rideture for hele familien. Er du øvet rytter kan du også opleve Island på en mere udfordrende ekspedition igennem Islands fabelagtige måneagtige landskab med udsigt til de smukkeste gletchere.

Du kan også opleve Italiens bjergtagende højland, Færøernes klippelandskab og grønne fjelde, eller vælge et ophold på en rideskole nær smukke Lissabon i Portugal, hvor du får eneundervisning. Oplevelserne er mange, og hvis du tror vi har nævnt alt her, så tager du fejl.

Du vil blive fuldstændig forbløffet over det overvældende udvalg, du finder på Rid & Rejs’ hjemmeside. Fra solrige bjerge i Grækenland til de barske ørkensletter i Sahara og Mongoliets uendelige stepper; du vil uden tvivl finde mindst én destination, der er lige den, du drømmer om at opleve på hesteryg. Der er også en stor chance for, at du finder destinationer, du end ikke vidste du kunne kombinere med din passion for heste.

En oplevelse ud over det sædvanlige
Med rejsemål over hele verden: Europa, Nordamerika, Østen og Afrika, er du garanteret en oplevelse for livet, i tæt kontakt med et af menneskets mest elskede dyr. Heste kan noget særligt, når det kommer til at fornemme det menneske, det bærer. Har du følt den tætte forbundethed, der kan opstå mellem menneske og hest, så ved du også, at hesten kan bære dig både fysisk, men til en vis grad også psykisk. En hest har på trods – eller måske på grund – af sin enorme styrke en evne til at give ro.

Oplevelsen af de enkelte ridt er selvklart i højsædet, men alle rejser er på hver deres måde en fuldendt ferieoplevelse, som både byder på historiske steder, overvældende smuk natur og møde med den lokale kultur. Alle ridt er med lokale guides, og en autentisk indkvartering undervejs, så du oplever den lokale ånd og kultur og ånd, i en helt anden grad end på en traditionel charterferie i hotelbyer overrendt af turister. En rideferie med Rid & Rejs er en autentisk og helt unik oplevelse.

Som en af kunderne skriver på Rid & Rejs’ Facebookside:

”Et rideophold som klart kan anbefales, en fantastisk natur og dyreliv, ranchen er utrolig veldrevet. Selvom der er mange besøgende, føler man sig virkelig velkommen af hele staben. Hestene er velplejede , der er fokus på deres trivsel og sundhed. Og så er det spændende med de historier som mange af hestene har med i bagagen, da mange af dem er såkaldte “rescue-horses” dvs. heste som evt. er beslaglagt af politiet da de har medvirket til kvægtyverier over den mexicanske grænse”

 

sølvpartner