Skiftende restriktioner har længe afholdt os fra at gå ud og spise, men endelig lysner det.  I Odense var der godt fyldt op, da Restaurant Flammen igen kunne tilbyde brunch til de mange sultne selskaber.

 

Fyn er glade for spareribs, der er klassisk lørdagsmad blandet de børnefamilierne. Det viser de seneste tal fra Coops Mad-O-meter-analyse. Og tendensen blev bekræftet, da Restaurant Flammen i Odense kunne slå dørene op til deres store brunch- og frokostbuffet efter længere tids corona-nedlukning. Her har kombinationen af klassisk brunch, spareribs og andre udskæringer på grillen samt vafler med softice til dessert været en stor succes. Unge som gamle strømmede odenseanerne til.

 

– Vi har mærket en kæmpe tilslutning, efter restriktionerne er blevet lempet. Vores brunch har især været populær. Brød, ost, pandekager, frugt og meget andet er på menuen sammen med velstegt kød direkte fra grillen, og det er altså et hit på brunchbuffeten, siger Joakim Jakobsgaard, der er General Manager hos Restaurant Flammen i Odense.

 

Folk vil samles og fejres

Nedlukninger og forsamlingsforbud under coronaen har praktisk talt gjort det umuligt for folk at samle familie og venner og hygge sig sammen, som man plejer. Derfor er der nu, hvor restriktionerne gradvist lempes, et stort behov blandt odenseanerne for at mødes og indhente det tabte.

 

– Folk har meget at indhente, når det kommer til selskaber, fødselsdage eller bare en familiebrunch. Det mærker vi tydeligt i øjeblikket, siger Joakim Jakobsgaard.

 

Ifølge regeringens retningslinjer må der nu samles op til hundrede personer per indendørs arrangement. Per 1. juli hæves dette til 250 personer.

 

Store forventninger til sommeren

For at gå på restaurant eller café, hvor der igen er blevet åbnet for indendørsservering, er der stadig krav om coronapas. Det er dog ikke længere nødvendigt at bære mundbind, men for at give gæsterne en tryg oplevelse er der stadig fokus på afspritning og afstand på Restaurant Flammen. 1. juli udfases arealkrav og afstandsanbefalinger på restauranter landet over og dermed også på Restaurant Flammen i Odense.

 

– Det er ubeskriveligt skønt igen at kunne slå dørene op til restauranten, og med de seneste udmeldinger omkring flere lempelser af restriktioner på restauranterne ser det ud til, at vi går en rigtig god sommer i møde, siger Joakim Jakobsgaard.

 

Restaurant Flammen er etableret af familien Rosenfeldt Sunddal, der åbnede den første Restaurant Flammen i 2009 i Kolding. I dag er der 16 restauranter i kæden. Flammen er især kendt for sin grillbuffet med mange forskellige slags kød, tilbehør, sauce og salat. Læs mere på www.restaurant-flammen.dk