Share this emailCopy the public link or share it on your favorite channel.
dit-odense-L

Odenses kulturinstitutioner bliver mere og mere populære: Indtægterne vokser markant

Flere odenseanske kulturinstitutioner har i de seneste uger offentliggjort besøgsrekorder for 2025. Nu viser et nyt samlet overblik fra Odense Kommune, at institutionernes egne indtægter også er steget markant.

Fra 2018 til 2024 er kulturinstitutionernes indtægter vokset (fraregnet den kommunale kulturstøtte) fra ca. 212 mio. kr. til ca. 332 mio. kr. - en stigning på 120 mio. kr.

- Det er virkelig glædeligt at se, at Odenses kulturinstitutioner står stærkt økonomisk, og at indtægterne bliver ved med at vokse. Det sker jo, når mange vælger at købe billetter og årskort, fordi de oplever kvalitet. Det fortjener kulturlivet i Odense et stort skulderklap for, siger Lars Christian Lilleholt, by- og kulturrådmand i Odense.
Odenses kulturinstitutioner bliver mere og mere populære: Indtægterne vokser markant

Ærlig og humoristisk rejse ind i kropsskam og seksualitet

Ærlig og humoristisk rejse ind i kropsskam og seksualitet
Hvorfor er det så svært at føle sig godt tilpas i sin krop - og hvilken indflydelse har vores relation til vores krop på den måde vi oplever lyst, sex og nydelse. I en kultur, hvor kroppen er blevet et projekt, kan det være svært at mærke, at vi allerede er nok, som vi er.

Det udslidte hjerte - samtale på Kunstmuseum Brandts

I forbindelse med særudstillingen H.A. Brendekilde – Lyslevende har Kunstmuseum Brandts fået mulighed for at vise et sjældent forarbejde til Udslidt . Her står manden stadig op og arbejder. Med ét ændrer historien sig – den udslidte krop får nyt liv, og spørgsmålet melder sig: Hvad sker der i det øjeblik, hvor et menneske bryder sammen? Og hvad kræver det af den, der står tættest på?
Disse spørgsmål danner rammen om en samtale mellem udstillingens kurator, Ellen Egemose, og Poul Henning Madsen, leder af Akutmodtagelsen på OUH.
Det udslidte hjerte - samtale på Kunstmuseum Brandts

Det Fynske Kunstakademi inviterer til Rundgang 2026

Det Fynske Kunstakademi inviterer til Rundgang 2026
Til dette års Rundgang slår Det Fynske Kunstakademi dørene op og inviterer jer ind på Akademiets arbejdspladser, hvor hver studerende selv kuraterer og udstiller på deres eget atelier. Her får man et unikt indblik i de studerendes hverdag på Akademiet og i, hvad der optager de kommende billedkunstnere under deres uddannelse.

Rundgang består primært af værker af Akademiets 1. og 2. års-studerende, men de resterende årgange er også inviteret til at bidrage. Foruden deres eget værkbidrag står de studerende på 2. årgang også for organiseringen af udstillingen.

Der er nu sat navne på alle medlemmer af Sundhedsråd Fyn

Som noget nyt skal der ifølge sundhedsreformen nedsættes fire sundhedsråd i Region Syddanmark. De 21 medlemmer af Sundhedsråd Fyn er nu på plads.

Sundhedsråd Fyn får det politiske ansvar for drift og udvikling af sygehusene i Odense, Svendborg, Nyborg og på Ærø inden for de overordnede rammer, som regionsrådet fastlægger.

Sundhedsrådet skal arbejde for, at behandling, kontrol og andre sundhedsydelser i fremtiden kommer tættere på borgerne – og gerne helt ud i borgernes egne hjem.

Rådet får også ansvar for, at der er praktiserende læger og speciallæger nok på Fyn, og at de ydelser, de leverer, er af høj kvalitet.
Der er nu sat navne på alle medlemmer af Sundhedsråd Fyn

Familiegudstjeneste med fællesspisning

Familiegudstjeneste med fællesspisning
Familiegudstjeneste med fællesspisning er et tilbud målrettet børnefamilier med en travl hverdag, men med en lyst til at komme i kirke, og til at være sammen med andre i samme situation. Det foregår på skiftende hverdage, hvor vi starter kl. 17.00 med en kort, børnevenlig gudstjeneste i Graabrødre Klosterkirke. Her fortæller præsten bibelhistorie i øjenhøjde med de små, vi synger af de kendte salmer og oplever på den måde, at kirken er for alle.

Efter gudstjenesten spiser vi aftensmad sammen i Klostersalen i tilknytning til kirken.

Brandts åbner ny stor udstilling: Svensk modernisme fra Moderna Museet

Odense får et spændende kig ind i svensk kunsthistorie, når Kunstmuseum Brandts til februar åbner udstillingen:

ROSA SEJL // SVENSK MODERNISME FRA MODERNA MUSEET

Udstillingen skabes i samarbejde med Moderna Museet i Stockholm og lover en stærk og mangfoldig kunstoplevelse i hjertet af Odense.
Brandts åbner ny stor udstilling: Svensk modernisme fra Moderna Museet

VINTERLAND

VINTERLAND
Fra den 24. januar til den 7. februar 2026 danner Fyn og øerne rammen om 15 dage fyldt med kunst, natur og fællesskab. Med Kulturfestivalen VINTERLAND forvandles vinterlandskabet til en scene for spektakulære kulturoplevelser på tværs af Kulturregion Fyns medlemskommuner.

VINTERLANDs vision er at samle fynboerne til fælles kunst-, kultur- og naturoplevelser, hvor de dyrker og udforsker vinterens skønhed og kommer hinanden ved.

UngOdense og TietgenSkolen i samarbejde om ny musical – giver elever nye kompetencer

Ungdomsskolen, UngOdense, præsenterer årets musical Lykkeby, som i år har fået en helt ny dimension gennem et spændende samarbejde med TietgenSkolen eud & eux. Forestillingen spiller fra 26. til 30. januar 2026 på TietgenSkolen, Seebladsgade 12, og byder på en oplevelse fyldt med musik, dans og stærke budskaber – og nu også med et unikt uddannelses- og erhvervsperspektiv.
UngOdense og TietgenSkolen i samarbejde om ny musical – giver elever nye kompetencer

Foredrag om pigeskolerne i Odense

Foredrag om pigeskolerne i Odense
Kom med til torsdagsmik i Historiens Hus den 22. januar, når Sissel Bjerrum Fossat fortæller om pigeskolerne i Odense.

I 1800-tallet var pigeskolerne et nybrud, der banede vejen for kvinders adgang til højere uddannelse. Skolerne skulle både forberede pigerne på rollen som husmoder og til erhvervsarbejde og måske ligefrem til videre studier. Men hvorfor ønskede man særlige skoler for piger, hvordan skulle piger uddannes anderledes end drenge og hvad var årsagen til pigeskolernes succes?

Forelæsning med Henrik Plenge Jakobsen

Det er med stor glæde at Det Fynske Kunstakademi med støtte fra Statens Kunstfond nu kan annoncere Endnu flere forelæsninger om kunst i offentlige rum, og dermed fortsætte den vigtige samtale om, hvad kunsten kan og skal i det offentlige rum.

Den første forelæsning i rækken er med den anerkendte, danske billedkunstner, Henrik Plenge Jakobsen.

Forelæsningen finder sted mandag den 26. januar kl. 16 - 17.30 i Foredragssalen på Det Fynske Kunstakademi. Forelæsningen er gratis og åben for alle.
Forelæsning med Henrik Plenge Jakobsen

Der sker en masse i Odense - se Det sker

Følg Dit Odense på Facebook

Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere
Send dit opslag til redaktion@dit-odense.dk

Bliv partner og styrk dit salg lokalt

facebook