|
|
|
|
|
|
Sundhedsråd Fyn trækker i arbejdstøjet
|
|
|
Sundhedsråd Fyn har taget hul på arbejdet med at udvikle og bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne, så de møder høj kvalitet, ensartethed og tilgængelighed, uanset hvor på Fyn og øerne de bor.
|
Sundhedsrådsformand Annette Blynel (SF) er glad for, at arbejdet nu er begyndt:
|
|
- Nu er vi endelig i gang med det vigtige arbejde med at sikre fynboerne lighed, nærhed og sammenhæng i sundhed. Jeg er forventningsfuld og fuld af optimisme på fynboernes vegne. Vi har et godt udgangspunkt for at kunne sikre nære sundhedstilbud af høj kvalitet på tværs af region og kommuner, så fynboerne har samme adgang til sundhed, uanset hvor eller hvordan de møder sundhedsvæsenet.
|
|
|
|
|
|
|
|
Odense Kommune afskaffer brugen af turbokyllinger
|
|
|
Hverken ben eller organer kan følge med. Så hurtigt vokser turbokyllinger. Derfor afskaffer Odense Kommune nu brugen af turbokyllinger i kommunens produktion af mad til odenseanerne. Beslutningen betyder, at Odense Kommune tager et tydeligt skridt i retningen af bedre dyrevelfærd - uden at det får negative konsekvenser for odenseanernes ernæring, økonomi eller kommunens sikkerhed for stabil levering af mad.
|
|
- Jeg er meget glad for, at vi nu har truffet beslutning om at afskaffe brugen af turbokyllinger i Odense Kommune. Det er et vigtigt skridt i retningen af bedre dyrevelfærd og et klart signal om, at vi tager ansvar for den mad, vi serverer for odenseanerne, siger rådkvinde for Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen, Anne Skau Styrishave.
|
|
|
|
|
|
|
|
Le Klint kaster nyt lys over Odense Teater
|
|
|
Når publikum i fremtiden træder ind ad dørene til Odense Teater, vil de blive mødt af nye omgivelser – og ikke mindst nyt lys. Den traditionsrige og Odensebaserede lampeproducent Le Klint designer og leverer en serie unikke lamper til den nyrenoverede foyer: en væglampe og en lofthængt lampe, som for begge modellers vedkommende bliver tilrettet specielt til teatret.
|
|
Lamperne bliver en del af den omfattende renovering og modernisering af teatret, der begyndte i slutningen af november. Projektet har et samlet budget på 100 millioner kroner, og det skal sikre bedre publikumsfaciliteter, opdateret sceneteknik og en mere bæredygtig drift – alt sammen med respekt for teatrets historiske rammer.
|
|
|
|
|
|
|
|
I Odense samler OMBOLD 120 spillere til De Åbne Fynske Mesterskaber i indendørs fodbold
|
|
|
Fodboldfabrikken i Odense lagde tirsdag den 20. januar gulv til De Åbne Fynske Mesterskaber i indendørs fodbold, hvor OMBOLD samler omkring 120 spillere fra hele landet til en dag med fodboldglæde og stærke møder på tværs.
|
|
De Åbne Fynske Mesterskaber er en del af OMBOLDs indendørs turneringsrunde, som i år også tæller De Åbne Sjællandske Mesterskaber i Brøndby og et afsluttende Danmarksmesterskab i Sønderborg.
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvad flyder der egentlig ud af vores haner?
|
|
|
Lise Müller, SFs næstformand:
|
|
En rapport fra Geus viser, at Fyn er blandt de hårdest ramte områder i landet, når det kommer til pesticider i drikkevandet. På den nordvestlige halvdel af øen overskrides grænseværdierne særligt ofte. I hele 86 procent af Svendborgs vandboringer er der fundet pesticidrester, og i Odense er tallet 74 procent. Det er ikke bare tal – det er vores vand, vores børns sundhed, og vores hverdag, der er på spil.
|
|
|
|
|
|
|
|
Ny profil skal løfte væksten hos Vestergaard Rehabiler
|
|
|
|
Vestergaard Rehabiler, en del af Autohuset Vestergaard A/S, har ansat Thomas Rosenkrantz Frederiksen som ny salgskonsulent per 1. december 2025. Ansættelsen er et led i virksomhedens vækststrategi med fokus på mere opsøgende salg og endnu bedre rådgivning af erhvervskunder hos virksomheden, der er specialiseret i specialindretning af køretøjer.
|
|
|
|
|
|
|
|
Snigpremiere på særudstilling om nabokrig
|
|
|
Den 6. februar åbner TID – Museum for Odense særudstillingen ”Nabokrig – det er ikke for sjov!”, men allerede torsdag den 5. februar klokken 19 er du inviteret til gratis snigpremiere med konfliktmægling og fastelavnsbolle på programmet.
|
|
Under snigpremieren får museet besøg af Lone Ernst, som er tilknyttet Fyns Politis konfliktråd. Hun taler med museumsinspektør Camilla Schjerning om, hvad nabokonflikter gør ved mennesker, og hvorfor de ofte ender galt. Museumsinspektør Poul Baltzer Heide og Camilla Schjerning fortæller også om tankerne bag udstillingen, ligesom der er mulighed for at få en rundvisning.
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvordan klarer dit lokale gymnasium sig?
|
|
|
Snart skal tusindvis af unge mennesker starte i gymnasiet, og der er stor forskel på, hvilke gymnasier i Danmark, der er bedst til at løfte eleverne fagligt, viser ny analyse fra CEPOS.
|
På baggrund af resultaterne fra studentereksamen 2025 har CEPOS beregnet undervisningseffekten, der er skolernes evne til at forbedre elevernes samlede karaktergennemsnit ved studentereksamen i forhold til det, som man kan forvente ud fra elevernes sociale baggrund.
|
|
"Hvis du kommer fra et velstillet hjem, har du væsentlig bedre forudsætninger for at opnå høje karakterer. Derfor er det nødvendigt at tage højde for elevernes baggrund, når man sammenligner skolerne," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef hos CEPOS.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kærligheden omgiver os alle vegne: Den er i vores relationer, i vores savn, i vores største glæder og i det, der gør allermest ondt. Men hvad er kærlighed egentlig?
|
|
Det vil vi dette forår blive klogere på i Sankt Knuds Sogn.
|
|
|
|
|
|
|
|
Der sker en masse i Odense - se Det sker
Følg Dit Odense på Facebook
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere Send dit opslag til redaktion@dit-odense.dk
|
|
|
|
|
|