Uanset hvordan din hverdag ser ud, kan nemlig.com nu også levere dagligvarer og måltidskasser til hoveddøren, imens du er på farten. Fra d. 10. marts lancerer danskernes foretrukne onlinesupermarked Fleksibel Levering i Odense. Det gør det endnu nemmere at klare indkøb på nettet.

Nem levering, foto: Nemlig.com

Friske dagligvarer hjemme og på farten

Husstande i Odense kan nu få leveret de daglige indkøb, både når man er hjemme eller på farten. Fra den 10. marts kan du vælge mellem to leveringsformer, når du handler dagligvarer og måltidskasser på nemlig.com.

Udover Personlig Levering, hvor du personligt modtager dine varer, tilbyder onlinesupermarkedet nu også Fleksibel Levering, hvor du ikke behøver at være hjemme for at modtage dem. Fleksibel Levering forgår i intervaller inden kl. 11, kl. 17 eller kl. 21, så du nemt kan gå i gang med madlavningen eller pakke ud i ro, når børnene er puttet. Du kan ved bestilling angive et sted, hvor nemlig.com kan stille varerne, og du modtager selvfølgelig en SMS, når de er leveret. Varerne er pakket og ligger beskyttet i kasser, der sikrer, at de er friske, når du kommer hjem. Termokasser garanterer, at køle- og frysevarer holder den rette temperatur.

Skræddersyet service

Fleksibel Levering er endnu et tiltag i nemlig.coms unikke serviceunivers, som tager højde for danskernes forskellige behov. Det skal være nemt og enkelt at handle dagligvarer online, og derfor kan du altid bestille dag-til-dag-levering alle ugens dage året rundt. Hvis du bestiller inden middag, leveres dine varer allerede fra næste formiddag. Hvis du når at bestille inden midnat, leverer nemlig.com dine varer næste eftermiddag.

 ”Med den nye leveringsform tilbyder nemlig.com ikke kun Danmarks bedste service, men også bredeste service. Selvom vi leverer dag-til-dag, fra morgen til aften og i weekenderne, så vil der være situationer, hvor Personlig Levering ikke passer ind i dagligdagen. Vi ved, at familier kan have en hektisk og uforudsigelig hverdag, hvor de ikke altid ved, hvornår de er hjemme. Samtidig er det stressende at skulle drøne forbi supermarkedet for at handle ind i sidste øjeblik. Den nye leveringsform vil dække et bredere behov, og vi forventer, at det vil blive tage godt imod,” forklarer Mikkel Pilemand, kommerciel direktør i nemlig.com.

 

Genanvendelig emballage
Nemlig.com fokuserer på at drive et bæredygtigt supermarked, og derfor er emballagen til den nye leveringsform også valgt med omhu og beregnet til genanvendelse. Papkasserne er FSC-certificeret, kan nemt foldes sammen og returneres til nemlig.com, næste gang du handler. Alternativt kan de leveres i en papcontainer i nærområdet. Også termokasserne returneres til nemlig.com, som genbruger dem til nye ordrer.

 

”Vi ved at bæredygtighed er vigtigt for vores kunder, og det også en prioritet for os. Derfor har vi sikret, at materialerne kan genbruges enten ved egen hjælp eller med hjælp fra nemlig.com. Vi har en målsætning om at være Danmarks mest bæredygtige supermarked, hvor vi har konstant fokus på en klimavenlig drift. Vi har fx en tredjedel mindre madspild sammenlignet med dagligvarebranchens gennemsnit samtidig med, at vi har mindre CO2 per omsætningskrone i forhold til de fysiske supermarkeder,” fortsætter Mikkel.

 

Nemlig.com har åbnet for bestillingen af Fleksible Levering i 5000, 5200, 5210, 5220, 5230, 5240, 5250, 5260 og 5270. Den nye levering koster fra 19 kr. og vil ske første gang den 10. marts. Nye kunder vil få gratis fragt.