For første gang i over et halvt år kan man igen besøge pingviner, søkøer og
skildpadder i ZOO, når haven langt om længe igen kan åbne for indendørs
anlæg. ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
For første gang i over et halvt år kan man igen besøge pingviner, søkøer og
skildpadder i ZOO, når haven langt om længe igen kan åbne for indendørs
anlæg.

Link

Den grønne anakonda i Odense ZOO er 4,5 meter lang og vejer 70 kilo. Fredag
kan man for første gang opleve den helt tæt på, når tropehuset åbner.

Når Odense ZOO slår dørene op på fredag den 21. maj, bliver det også med
åbne døre ind til huse og stalde – for første gang i over et halvt år.

Alle indendørs anlæg har været lukket siden den 9. december 2020 som følge
af Folketingets restriktioner, men fra fredag må husene igen åbne. Det
betyder, at man igen kan besøge søkøer, pingviner og kæmpeskildpadder – og
årets nyhed, et flot eksemplar af den grønne anakonda, verdens største
slange.

– Vi glæder os helt enormt. Vi har savnet at kunne åbne vores huse og stalde
og invitere gæsterne indenfor for at opleve de mange fascinerende dyr, der
af forskellige årsager ikke bare kan gå udendørs her i Danmark, siger Bjarne
Klausen, direktør i Odense ZOO.

Udover den nye anakonda byder tropehuset også på en anden lille nyhed. For
første gang nogensinde er det nemlig lykkedes os her i ZOO at få unger hos
den lille abeart gyldenhovedet løvetamarin. Man kan derfor være heldig at
spotte to små, fine unger, der stadig sidder på ryggen af deres forældre.

Odense ZOO åbner som vanligt klokken 9 fredag d. 21.5., og haven er åben
frem til klokken 17. I weekenden er åbningstiden 9-18.