Villa A Hotel ApS
Kirkegaards Allé 17
5000 Odense
66 12 88 00
hotel@villaA.dk

Følg Villa A Hotel på Facebook 

Hyggeligt hotel i hjertet af Odense
”Pænt, rent, venligt, super romantisk, gennemført, hyggeligt, nyrenoveret. Fantastisk sted.”

Sådan lyder det fra en af gæsterne hos Villa A Hotel – et lille hotel i centrum af Odense, få meter fra Ansgars Kirke og i gåafstand til bl.a. H. C. Andersens Barndomshjem, Kunstmuseum Brandts og Munke Mose. Der er masser af skønne seværdigheder og atmosfære omkring hotellet, men Villa A Hotel er også i sig selv en oplevelse.

De 15 værelser er nemlig individuelt indrettet med elegante møbler, lamper, tapeter og kunst. På hotellets hjemmeside og Facebookside kan du se et galleri over de smukke værelser, hvor intet i indretningen er overladt til tilfældigheder.

Arkitektonisk perle
Alle værelserne har endvidere udsigt til det skønne Gerthasminde kvarter eller parken overfor. Det engelsk inspirerede Gerthasminde skriver sin historie tilbage til 1920ernes jugendstil. Arkitekten Anton Rosen lod sig inspirere af “havebyer” i bl.a. England. Hotellet er selv en del af den karakteristiske byggestil, som byder på mange pragtfulde detaljer og overraskelser.

Hvis du sætter pris på stemningsfulde omgivelser, historiens vingesus og en personlig indretning, kan du ikke undgå at føle dig hjemme her. Alle værelser er røgfrie og har eget bad og toilet. De er desuden forsynet med TV, skrivebord samt trådløst internet.

Tæt på Odenses attraktioner
Også restauranten og gårdhaven emmer af hygge – her kan du nyde morgenmad, en kop kaffe eller et glas vin, inden du går på opdagelse i Odense.

Personalet anbefaler naturligvis en spadseretur i deres ‘egen baghave’ – Gerthasminde, der er fyldt med farverige og hyggelige detaljer. De guider også gerne gæsterne til mange andre oplevelser i Odense. Fra Odense Å-fart, kun tre minutters gang fra hotellet, kan man f.eks. tage på sejltur gennem det smukke hunderupkvarter og op gennem Odense Zoo. Parken overfor hotellet er et herligt sted for børn at lege.

Villa A Hotel tilbyder fri parkering og el ladestander til bil. Fra I ankommer, til I siger farvel, vil personalet gøre deres bedste for, at jeres ophold i Odense bliver godt.

sølvpartner