Discountkæden KIWI har åbnet butik i Odenses nye kulturhus, ODEON
Discountkæden KIWI udvider antallet af forretninger i Odense, og nu får citykunderne også mulighed for at handle i en lokal butik.
“Jeg ser frem til at stå i spidsen for 35 dygtige engagerede medarbejdere og give en masse kundeoplevelser og god service. Det er fantastisk at arbejde i en discountforretning i Odense, hvor folk er åbne og snakkesalige. De ansatte og kunderne skaber sammen en ekstra god stemning,” siger butikschef Tonni Ehmsen.
Butikken er bygget op efter KIWIs ambitiøse standarder, når det kommer til f.eks. energioptimering og affaldssortering.
“Butikken har en god beliggenhed og en stærk lokal forankring. Vi glæder os rigtig meget til at invitere odenseanerne indenfor i vores super flotte butik, hvor vi kan give dem nye, billige indkøbsmuligheder og 20 procent rabat på frugt og grønt med KIWIkort”, fortæller kædedirektør i KIWI, Carsten Hansen.
KIWI-butikken i ODEON er Svanemærket og har åben alle dage fra 07.00 til 22.00 hele året rundt.