Danske Skoleelever kårede i fredag den 31. marts Odense til Årets Elevvenlige Kommune. Prisen gives til kommuner, der gør en ekstra indsats for at styrke elevdemokratiet. Odense Kommune har i samarbejde med byens skoler oprettet et fælles elevråd for alle kommunens skoler, og derfor får de prisen i år.
Mere direkte dialog mellem skoleelever og politikere om emner, de unge var med til at sætte på dagsordenen. Det var målet, da Odense Kommune i samarbejde med skolerne i byen oprettede et fælles elevråd i efteråret 2015. Og dét kvitterede Danske Skoleelever for i denne weekend ved at overrække Odense prisen som Årets Elevvenlige Kommune på deres årlige generalforsamling.
– Der er ingen tvivl om, at kommunen vægter elevdemokratiet højt i Odense. Når forvaltningen for eksempel tildeler det fælles elevråd en halv million til at fremme bevægelse i undervisningen, som eleverne frit må uddele skolerne imellem, så vidner det om, at Odense prioriterer inddragelsen af de unge – og endnu vigtigere; stoler på deres dømmekraft, siger Jens Vase Poulsen, formand for Danske Skoleelever.
Formanden for det fælles elevråd i Odense var selv tilstede til generalforsamlingen og modtog prisen.
– Det er fedt at vi kan tage initiativ som unge og få ført noget igennem, også selvom vi ikke har stemmeret. Det har stor betydning for vores arbejde. Vi er meget glade og stolte over at blive kåret som Årets Elevvenlige Kommune, og vi glæder os til at arbejde videre, siger formand for det fælles elevråd i Odense, Kasra Hakami.
De unges stemme er vigtig
At det netop er det fælles elevråd, der sikrer Odense prisen som Årets Elevvenlige Kommune, glæder rådmand for børn og unge i Odense, Susanne Crawley Larsen, R, sig rigtig meget over. Hun har prioriteret elevrådsarbejdet højt i hele sin tid som rådmand:
– Et fælles elevråd ligger mit politiske hjerte meget nært, og derfor tog jeg også initiativ til at få det oprettet i 2015. Med det fælles elevråd giver vi vores elever et officielt forum, hvor de kan give deres holdning til kende, og hvor de kan komme til orde i debatten med os politikere. Det er min holdning, at vi skal høre helt almindelige elever om, hvad de synes om for eksempel bevægelse, lektiecaféer og skoledagens længde. Det skal vi, fordi det er de unges fremtid, det handler om. Og den skal de selv have muligheden for at være med til at forme. Jeg mødes selv med de unge tre gange om året, de kan udtale sig i alle sager, der behandles af Børn- og Ungeudvalget, og så de får høringsret på folkeskoleområdet på lige linje med alle andre, siger hun og fortsætter:
– Derudover giver det fælles elevråd de unge et godt indblik i og praktisk erfaring med demokratiudvikling, som jeg sætter meget stor pris på.
Kommunens opbakning er afgørende
Netop Odense Kommunes opbakning til elevernes involvering i den politiske samtale vægtede højt, da der blev peget på Odense som årets mest elevvenlige kommune. I begrundelsen for valget af Odense står der:
“Det er i høj grad kommunens opbakning til det fælles elevråd, der har betydning for, at Odense i år bliver Årets Elevvenlige kommune 2017. Når kommunen aktivt går ind og prioriterer elevdemokratiet, sender de et klart signal til eleverne om, at de bliver taget seriøst og reelt har indflydelse. Det motiverer eleverne. Samtidig sikrer strukturen på det fælles elevråd også, at elever over hele byen bliver hørt. De tre regionsnetværk betyder, at langt flere elever bliver engageret på tværs af byen, at vidensdelingen og sparringen spredes ud og at elevernes indsats bliver anvendt og tydeliggjort.”
Mødes i byrådssalen
Indblik i den demokratiske proces via elevdemokratiet bliver der god mulighed for, når det fælles elevråd inviteres indenfor i byrådssalen 21. april. Her skal de 12 medlemmer i det fælles elevråd og børn og ungerådmanden blandt andet diskutere kortere skoledage, hvordan det er at være ung i Odense, og hvilken betydning maden på skolen har.
