Børn i Odense og resten af Danmark kan godt begynde at glæde sig til efterårsferien i uge 42. Her får de nemlig mulighed for at møde tre af de heroiske helte fra Nickelodeon-serien Paw Patrol – hundehvalpene Chase og Marshall samt lederen af patruljen den 10-årige dreng Ryder. Patruljen er taget på Danmarksturné til seks storcentre og YouSee-butikker for at gøre opmærksom på, at Nickelodeon og YouSee nu tilbyder timevis af børneunderholdning med fordelsprogrammet YouSee More via de to streaming-apps Nick Jr. Play til de mindste børn og Nickelodeon Play til de lidt ældre børn.
En af de mest sete børnekanaler i Danmark – Nickelodeon – sender nu tre af karaktererne fra det populære børneprogram Paw Patrol rundt i Danmark for at fortælle om de to apps Nick Jr. Play og Nickelodeon Play, der er en del af YouSee More. Børnene kan se frem til at komme helt tæt på dalmatineren Marshall, schæferen Chase og lederen af patruljen Ryder. Under Paw Patrols besøg byder YouSee og Nickelodeon på masser af sjov i form af konkurrencer, mulighed for at få taget fotos med de tre figurer og meget andet.
Sidste gang Nickelodeon slap de populære hundehvalpe-figurer løs i Danmark, var i vinterferien 2018. Og her blev centrene mildest talt overrendt af tusindevis af børn, der ville hilse på deres yndlingskarakterer. Serien Paw Patrol er skabt af Keith Chapman, der tidligere har skabt store seerhits til de mindste blandt andre “Byggemand Bob” og “Fifi og blomsterbørnene”.
“Vi glæder os meget til at præsentere de mange børn for Chase, Marshall og Ryder og lade børnene møde dem udenfor TV’et og app’en. Sidst vi sendte dem rundt i Danmark, var det en stor succes. Det ser vi frem til at gentage. Paw Patrol er et af vores mest populære programmer til de mindste børn. Vi tror på at kombinationen af, at programmerne både er sjove og lærerige, er med til at gøre figurerne i Paw Patrol så populære,” siger Daniel Andersson, VP Content & Product for Nickelodeon, Viacom i Norden.
De populære børnefigurer kommer i uge 42 til Rødovre Centrum og Fields i København mandag d. 15. oktober, Næstved Storcenter og Rosengårdcenteret i Odense tirsdag d. 16. oktober, og onsdag d. 17. oktober er det HerningCentret og Borgen Shopping i Sønderborg, der kan se frem til at få besøg.
“Nickelodeon Play og Nick Jr. Play er populære apps i vores fordelsprogram YouSee More og giver mulighed for at tilgå det populære børneindhold på en hel ny måde. Vi ser frem til at hilse på de danske børnefamilier i efterårsferien og er glade for, at vi igen kan skabe nogle hyggelige dage for de mindste,” siger Torben Rasmussen, afdelingsdirektør i YouSee.
I alle seks storcentre kan børnene møde Chase, Marshall og Ryder i og ved YouSee-butikken. Her kan de få taget billeder sammen med dem, vinde præmier og så er der en gratis plakat til dem, der møder først op. I alle andre YouSee butikker i hele Danmark kan man hente gratis plakater fra serien i hele efterårsferien.
Så inviter dine børn med i YouSee og besøg Chase, Marshall og Ryder. De kan nemlig opleves tirsdag den 16. oktober i Rosengårdscenteret fra kl. 15.30 – 18.00.