Det kan måske gå ud over den mentale sundhed at arbejde i for lang tid ad gangen, i skiftehold og om natten. Men det er ikke entydigt påvist endnu, og der kan være forskelle fra verdensdel til verdensdel. Derfor er der brug for dansk forskning, der kan afdække risikoen ved særlige arbejdstider. Resultaterne vil gøre det nemmere for arbejdsmarkedets parter og politikere at vurdere, om der er behov for nye anbefalinger.
Forskning tyder på, at særlige arbejdstider kan være forbundet med større forbrug af medicin, der skal afhjælpe mentale sundhedsproblemer. Det vil en forskergruppe fra Team Arbejdsliv, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Lægekonsulenten.dk bruge som udgangspunkt for at bekræfte eller afkræfte om lange arbejdstider, skiftehold og natarbejde kan være farligt for den mentale sundhed.
Forskergruppen vil se på, om der er sammenhæng mellem brug af medicin mod psykiske lidelser og arbejdstider, og bl.a. undersøge om sammenhængen er afhængig af socialklasse, køn og alder. Eksisterende forskning har længe peget på et risikoen ved den slags arbejdsforhold, hvilket har fået EU til at indføre grundlæggende regler for arbejdstider. Men forskningen er på mange måder usikker og resultaterne er varierende fra verdensdel til verdensdel. Der er derfor behov for mere præcis viden om, hvordan vi i Danmark bliver påvirket. Det er viden som politikere, fagforeninger og arbejdsgivere kan bruge til at styrke mental sundhed i arbejdslivet.
Arbejde i skiftehold og natarbejde er i Danmark mest udbredt inden for social- og sundhedssektoren, i industrien og indenfor transport, politi og redning. Lange arbejdstider er typisk knyttet til vidensarbejde, ledere samt grupper som lastbilchauffører, dagplejere og maskinførere.
”Arbejdstidens placering og længde er af væsentlig betydning for medarbejdere, virksomheder og på det politiske niveau. Sikker viden om mulige helbredskonsekvenser er en forudsætning for effektiv forebyggelse. Vi ved stadig ikke nok om arbejdstidens påvirkning af den mentale sundhed. Vi skal derfor afklare, om arbejdstid øger risikoen for dårlig mental sundhed,” siger Karen Albertsen, der er forsker i Team Arbejdsliv.
Velliv Foreningen vil fremme mental sundhed i arbejdslivet
Velliv Foreningen giver almennyttig støtte til projekter, der fremmer mental sundhed. Særligt i arbejdslivet.
Forskningen i arbejdstid støttes af foreningen med 1.272.000 kr. Velliv Foreningen har i 2018 afsat 92 millioner kr. til almennyttige projekter.
”Det er vigtigt, at indsatsen for at sikre en god mental sundhed i arbejdslivet, bygger på dokumentation og fakta. Derfor støtter Velliv Foreningen forskning, der kan sikre det bedst mulige vidensgrundlag for at få løst problemerne. Forskningen er en del af den store indsats, der ligger i at fremme danskernes mentale sundhed i en tid, hvor symptomer på stress, angst og depression er blevet en ny folkesygdom,” siger Lars Bo Pedersen, programchef i Velliv Foreningen.
Fakta om Velliv Foreningen
Velliv Foreningen har 340.000 medlemmer, der alle er kunder i pensionsselskabet Velliv. Der afsættes hvert år midler til en almennyttig indsats for at øge danskernes mentale sundhed. Alle kan søge om støtte til de almennyttige bevillinger uanset tilknytning til pensionsselskabet Velliv.
Formålet med den almennyttige indsats er at forebygge, at erhvervsaktive danskere får problemer med fx stress, angst og depressioner.
Den 1. oktober 2018 skiftede Foreningen Norliv navn til Velliv Foreningen samtidig med, at Nordea Liv & Pension skiftede navn til Velliv.
