Vi har modtaget en julehilsen fra Fyns Grafiske Værksted:
Julemændene holder snart deres årlige indtog – forhåbentlig har de gaver med. Men mens vi venter, vil vi gerne byde dig en rigtig fornøjelig jul med familie og venner, samt et lykkeligt nytår.
2018 har budt på mange spændende opgaver og udstillinger med masser af skøn grafik. En ny hjemmeside har set dagens lys, og et par “nye” lokaler er taget i brug. Til næste år udvider vi vores aktiviteter med grafikkurser for børn og unge, samt et Artist in Residence program.
I 2018 har vi haft udstilling i Luxembourg og i Santander i Spanien. I det nye år går turen til Letland – Fyns Grafiske Værksted skal udstille i Mark Rothko Art Center til april.
Som led i et nyt udvekslingsprogram kan medlemmer nu søge om at komme i kloster Bentlage ved Münster en måned.
Vi ses friske og veloplagte i det nye år!
Bedste julehilsner,
Elmar Mønster & Lene Leveau
Grafik: Søren Bjælde