Har din kæledægge fået lidt for meget på sidebenene oven på en god jul? Så tag den med til Maxi Zoo i Odense SØ eller Odense V søndag den 20. januar, hvor butikkerne vil stå klar til at hjælpe byens kæledyr til en ny sund start. Her vil der blandt andet være mulighed for at tilmelde din firbenede ven et særligt vægtvogterforløb, få gode rabatter og vinde masser af (sunde) lækkerier med hjem.
Januar forbinder de fleste med en ny start med sunde vaner og masser af sved på panden. Det er dog ikke kun os tobenede, der i tide og utide kan trænge til at få drysset lidt ekstra sundhed ud over vores kost- og motionsvaner. Vores små pelsede venner har nemlig heller ikke godt af for meget på sidebenene og for lidt motion, og derfor er det også vigtigt i ny og næ at gå deres livsstil efter i sømmene.
Søndag den 20. januar inviterer de to Maxi Zoo-butikker i Odense derfor alle byens kæledyr og deres ejere til at komme forbi butikkerne til VIP-dag og få en masse gode råd til at skabe rammerne for en sundere livsstil. Her vil det være muligt at få vejledning af butikkernes personale til god kost og motion, få 20% på butikkernes sortiment samt deltage i konkurrencen om en kurv fyldt med sunde lækkerier, som den lille kæledægge kan blive forkælet med.
På dagen vil der desuden være mulighed for gratis at tilmelde sig et særligt vægvogterforløb med løbende vejninger og rådgivning, så din kære kæledægge kan komme de overflødige kilo til livs – og gå et forrygende 2019 i møde.
VIP-dag i Maxi Zoo Odense SØ og Maxi Zoo Odense V med fokus på at skabe en sundere livsstil for dit kæledyr finder sted søndag den 20. januar i butikkernes åbningstid.