Med et indbyggertal på 178.210 er Odense Danmarks tredjestørste by. Odense er Fyns hovedstad og ligger godt placeret i midten af Kongeriget. Hvis man skal bo i Odense, kan man se frem til at bo i en by med mange forskellige muligheder og med plads til alle. Om man er til kultur, kunst, sport, natur eller storbysfølelse, findes det i Odense, og der er lidt til alles smag.
Man kan ikke sige Odense, uden at sige H.C. Andersen, og Danmarks største digter er selvsagt født og opvokset i Odense. Mange monumenter, museer og andre aspekter af H.C. Andersen pryder bybilledet i Odense. Der er mulighed for at se og opleve hans barndomshjem, gå på museer med fokus på hans digte, papirkunst og værker. Der er også mulighed for at se den skole hvor H.C. Andersen gik, og den vaskeplads hvor hans mor arbejdede. Der er ingen tvivl om, at Odense er stolte af deres mest berømte bysbarn, der i den grad har sat Odense på verdenskortet.
Har du fået lavet en boligvurdering endnu? Læs mere på maeglerinfo.dk
Hvis man er mere til natur og dyr frem for digte og kunst, er Odense også en ideel by at bo i. Byen er fyldt med grønne områder og parker, hvor der er mulighed for at slappe af og nyde naturen. I Odense midtby er der blandt andet Munke Mose, der er et skøn park med natur og dyreliv – især fuglelivet er populært blandt indbyggere og besøgende i Odense.
Odense Zoo er også et besøg værd, hvis man er i Odense. Zooen er fyldt med spændende, mere eller mindre kendte og ukendte dyrearter, så man er garanteret en god og sjov oplevelse, hvis man besøger Odense Zoo.
Odense er også kendt for at være en førende studieby med Syddansk Universitet i hovedsædet. Med godt 23.000 studerende og 3.200 ansatte er Syddansk Universitet Odense det største af Syddansk Universitets mange afdelinger i hele landet. Universitet ligger blot tre kilometer fra centrum, hvilket er med til at Odense by er fyldt med unge, håbefulde studerende der nyder godt at Odenses mange faciliteter.
Prisudvikling i Odense
Prisudviklingen i Odense har været stødt stigende de seneste år, men med få udsving. Pr. januar 2019 er salgsprisen pr. kvadratmeter 15.497 kroner på villa og rækkehuse, mens prisen er 21.114 kroner pr. kvadratmeter på ejerlejligheder. Salgstiden på ejerlejligheder er i de seneste seks måneder på 69,16 dage, og derudover bliver ejerlejlighederne solgt med en gennemsnitlig nedslag på 2,59% over de seneste seks måneder. For villaerne og rækkehusene i Odense Kommune er salgstiden på 106,33 dage, og med en nedslagsprocent på 3,28% i gennemsnit over de seneste seks måneder. Ejendomsmægler Odense har nok at se til i Odense, kan vi konkludere.
Nok om Odense Centrum, der er også mange andre ting at byde på. Godt en halv times køretur fra Odense findes Egeskov Slot – et mere end 450 år gammelt slot befindende syd for Ringe på Midtfyn. På slottet er der blandt andet museum, beboelse, legeområde og en ualmindelig smuk have med utallige farverige og duftfyldte blomster og planter – og tillige en stor labyrint der kan udforskes.