Salon Lottrups Gård i Odense indgår et nyt bæredygtigt partnerskab, idet man bliver til en Park Styling salon. Indehaveren og hendes assistent er de samme som altid, men skiftet giver en række fordele til kunderne, der ud over miljøvenlige tiltag også kommer til at nyde godt af, at der bliver endnu mere fokus på efteruddannelse, så man er med på moden. Salonens nye navn er ’PARK By Lottrups Gård’.
Alice Sørensen har haft sin egen frisørsalon i ti år i Lottrups Gård i det centrale Odense. Foruden Alice selv er Louise Lillesø ansat som assistent. I Lottrups Gård har de længe haft fokus på, at der skal være så lidt skidt som muligt i de produkter, som de dagligt står med i hænderne. Derfor ligger det i naturlig forlængelse, når salonen bliver en del af et frisørkoncept, der hedder Park Styling. Konceptet er dansk og kombinerer høj faglighed med miljøhensyn og kollegialt sammenhold.
”I Park bliver vi en del af et meget stærkt netværk af selvstændige frisører, hvor vi kan få en masse inspiration og forhåbentlig også selv give noget den anden vej. Samtidig får vi en række nye bæredygtige produkter, hvor skadelige stoffer som eksempelvis parabener er og silikoner udeladt, så hverken vores kunder eller os selv bliver udsat for så mange miljøskadelige stoffer,” siger Alice Sørensen, indehaver af PARK By Lottrups Gård.
Flytter i februar 2020
Samtidig med at salonen er blevet endnu mere bæredygtig, er hun i gang med at flytte den til Rugårdsvej 74, hvor hun har købt en ejendom, der både kan fungere som privat bopæl og frisørsalon. På den måde får hun nemlig en bedre balance mellem arbejds- og familieliv.
”Som selvstændig erhvervsdrivende har jeg ofte lange arbejdsdage. Når vi flytter, får vi en rigtig god fleksibilitet, og det bliver meget nemmere at få familielivet til at hænge sammen,” siger Alice Sørensen.
Bæredygtighed og kvalitet
Der stilles høje krav til en frisørsalon, som vil være en del af Park Styling universet, og det sker for at værne om den gode kundeoplevelse både i forhold til kvaliteten af klipningen og i forhold til den oplevelse, som det skal være at gå til frisør. Blandt andet føres der kun styling-produkter, som er skånsomme over for kunden og miljøet, og hvor der er 20 kroners pant på emballagen. Desuden vil salonens medarbejdere deltage i en række kurser hvert år, der sikrer, at de bogstaveligt talt er med på moden.
Billedtekst (forslag)
Alice Sørensen (tv.) har siden 2009 drevet frisørsalon i Odense. Nu bliver salonen endnu mere bæredygtig, og til februar flytter den fra Lottrups Gård til Rugårdsvej 74.