Det var i høj grad et barn af Covid19-pandemien, da 1.500 fynboer 2.
pinsedag sidste år cyklede “sammen – hver for sig” på de smukke fynske
cykelruter. Men Fyn er og bliver en helt unik cykelø, og derfor har Fyn
Cykler Sammen i år vokset sig endnu større og kan heldigvis udvide med flere
oplevelser, som er mere “sammen” end “hver for sig”. Det giver liv til
ambitionen om at få endnu flere fynboer og turister op i sadlen og cykle så
meget som muligt. Det er nemlig godt både for sundheden, samfundsøkonomien
og klimaet.
Pressemeddelelse27.
maj 2021Fyn Cykler Sammen: 11 cykeldage skydes i gang i dag
Det var i høj grad et barn af Covid19-pandemien, da 1.500 fynboer 2.
pinsedag sidste år cyklede “sammen – hver for sig” på de smukke fynske
cykelruter. Men Fyn er og bliver en helt unik cykelø, og derfor har Fyn
Cykler Sammen i år vokset sig endnu større og kan heldigvis udvide med flere
oplevelser, som er mere “sammen” end “hver for sig”. Det giver liv til
ambitionen om at få endnu flere fynboer og turister op i sadlen og cykle så
meget som muligt. Det er nemlig godt både for sundheden, samfundsøkonomien
og klimaet.
Når Fyn Cykler Sammen i år løber af stablen fra i dag og frem til d. 6. juni
bliver paletten af cykeloplevelser suppleret af et eksperiment, der handler
om at se, hvor mange km, Fyn og Øerne kan cykle i løbet af de 11 dage,
eventen varer.
– Igen i år vil vi gerne være med til at fremme de gode cykelvaner
og vise, hvor stor en værdi det faktisk har, når vi på Fyn formår at få folk
op på cyklerne i voksende flok. Vi opfordrer derfor alle fynboer og gæster
på øen til at bakke op, hvad enten det er på løbecykel, el-cykel eller
mountainbike, og hvad enten man blot bidrager med en lille tur til bageren,
lange pendlerstræk til arbejde, cykling til skole eller fornøjelsesture i
selskab med familien eller vennerne i cykelklubben. Kilometerne kan man
registrere på vores fælles digitale triptæller, siger udviklingschef hos
Destination Fyn Laura Raidla.
8,20 kr. pr. kilometer. Så meget er tramp i pedalerne værd set med
samfundsøkonomiske briller. Og når man så samtidigt kan berige sig selv og
sin familie og venner med en cykeloplevelse i den skønne fynske natur, er
der ikke mange gode argumenter tilbage for at lade jernhesten stå og samle
støv i cykelskuret.
Den fynske cykelfest er også med til at slå et slag for den grønne
omstilling og Fyn som bæredygtig destination, da cyklen udleder 92 pct.
mindre CO2 pr. km end en traditionel benzinbil.
Fra cello-koncerter til Tour de France for børn
Aktiviteterne spænder over en meget bred bue, når Fyn cykler sammen i 11
dage. Årets program vokser hver dag, og de fleste fynboer vil uanset alder
kunne finde noget for dem i cykleafstand fra deres bopæl. Et helt særligt
koncept, som foldes ud hele 15 forskellige steder på Fyn i løbet af ugen, er
koncerterne med den cyklende cellist Ida Riegels.
For børnene er der bl.a. cykellege og sjove aktiviteter i forbindelse med
fejringen af FN’s internationale cykeldag i Svendborg og cykelbingo i
Bogense. Men der er også mulighed for at være med til en vaskeægte
verdenspremiere, når Fyn Cykler Sammen i Nyborg danner rammen om den
allerførste udgave af Børnetouren – et børnenes Tour de France som hen over
det kommende halve års tid vil blive afviklet rundt omkring i Danmark som
optakt til Tour de France Grand Depart 2022.
Selvom Fyn Cykler Sammen i høj grad også lægger op til at skabe sine egne
eventyr på cyklen, er der masser af inspiration at hente til oplevelsesrige
fynske cykelruter og cykelløbsruter, hvor man kan teste sig selv. Der er
også stort set på hele øen mulighed for at koble sig på en guidet cykeltur,
der runder alt fra runesten til vinrænker på den to-hjulede.
Ja, selv hvis man ikke befinder sig på Fyn, kan man faktisk være med til Fyn
Cykler Sammen. Fra sin hometrainer et hvilket som helst sted i verden er det
muligt at opleve tre af Fyns mest populære cykelruter, som er gjort
tilgængelige online med levende billeder.
Søndag d. 6. juni slutter Fyn Cykler Sammen af med en formiddag fuld af
happenings, hvor Fyn og Øerne er drysset med pitstops, der giver deltagerne
mulighed for at fylde depoterne med væske og sukker samt lommerne med
smagsprøver og andre herligheder.
Læs mere her:
Sådan tilmelder du dig FYN CYKLER SAMMEN
Link
Se de særlige cykeloplevelser nær dig her
Link
Følg begivenheden FYN CYKLER SAMMEN på Facebook
Link eller
www.fyncyklersammen.dk
Link
Fyn Cykler Sammen er arrangeret af DGI Fyn, Cykelgruppe Fyn, Destination Fyn
og de fynske turistbureauer.
KontaktinformationMette Mathiasen, forretningsudvikler Destination Fyn og projektleder Fyn
Cykler Sammen, tlf. 51 77 73 82
Laura Raidla, Udviklingschef Destination Fyn, tlf. 21 52 04 08
Du har givet samtykke til, at vi registrerer dit navn og din email for, at
vi kan sende pressemeddelelser fra Erhvervshus Fyn til dig. Vi vil ikke
bruge dine oplysninger i andre sammenhænge. Du kan til enhver tid trække dit
samtykke tilbage ved at afmelde pressemeddelelserne.
Klik her, hvis du ikke ønsker at modtage meddelelser fra Erhvervshus Fyn
Link
Problemer med linket? Klik her for at få mailen vist i din browser
Link