Plantorama i Odense fejrer fødselsdag med kager og gode tilbud
Søndag den 15. august byder Plantorama i Odense på corona-forsinket sensommerfødselsdag med kage og gode tilbud i hele centeret.
Plantorama måtte ligesom mange andre se sin sædvanlige fejring af fødselsdag udsat på grund af corona. Heldigvis kommer den glade dag stærkt retur, når havecenteret i Odense fejrer kædens forsinkede 34-års fødselsdag søndag den 15. august med eftermiddagskage og gode tilbud – og alle er naturligvis inviteret.
– Fødselsdagsfest er lig med god stemning, gode tilbud og glade kunder. Det savnede vi selvfølgelig i foråret, hvor vi var nødt til at aflyse festen. Derfor er vi selvfølgelig helt klar til at fejre dagen med gode tilbud nu, hvor der endelig er blevet mulighed for det, siger Brian Nissen, der er centerchef i Plantorama i Odense.
Fødselsdagen i Plantorama byder fra klokken 15:00 alle lækkersultne besøgende til fejring med corona-venlige kager og gode tilbud hele dagen.
Det er ikke nødvendigt med tilmelding til årets fødselsdagsevent.
Plantorama er – med 13 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af oplevelsescentre. Centrene byder på et væld af blomster, planter, oplevelser og inspiration for hele familien. Link www.plantorama.dk
Download højtopløseligt billedmateriale
Download foto 1: LinkPlantorama måtte ligesom mange andre se sin sædvanlige fejring af fødselsdag udsat på grund af corona. Heldigvis kommer den glade dag stærkt retur, når havecenteret fejrer fødselsdag søndag den 15. august. Foto: PR.