Er du netop flyttet til Odense, og trænger du til at pleje kroppen efter det hårde arbejde? Så er du havnet det helt rigtige sted. Læs videre og få vores råd til, hvordan du forkæler krop og sjæl i eventyrenes by.

Muligheder for motion i det grønne

Odense er fyldt med både små og store grønne pletter, som er perfekte til at finde sindsro og få kroppen i gang – på én og samme tid. Bor du midt i centrums nybyggeri, kan det være forfærdeligt nemt at stirre sig blind på beton og mursten og glemme, hvad byen ellers byder på. Men sørger du for at gå en tur og kigge dig lidt omkring en gang imellem vil du hurtigt opdage, at der er masser af natur at opleve – også inden for byens grænser. Munke Mose er oplagt at nævne med åen smukt slangende igennem sig, masser af hyggelige, små stier under trækronerne – og et hav af liv på den store græsplæne, særligt om sommeren, når de studerende har fri. Her kan du træne ben og arme ved at leje et fartøj hos Odense Aafart – eller bare løbe en tur i mosen. Vil du lidt væk fra menneskemængderne, kan du gøre det samme i skovene ved Fruens Bøge, i Skibhuskvarteret, Tusindårsskoven – eller en af de andre naturlommer i Odense by. På havnen finder du også et hav af baner til forskellige typer boldsport, skaterramper, parkour-baner og meget mere – og dit lokalområde har uden tvivl en løbe- eller cykelklub, du kan melde dig ind i, hvis du er socialt anlagt.

 

Gå på opdagelse i skovene ved Fruens Bøge, i Skibhuskvarteret, Tusindårsskoven. Foto: ABW

Få tjekket hørelsen – uvildigt og til en rimelig pris
Overraskende mange mennesker lider af høretab i mange år uden at opdage det. Dårlig hørelse kan om noget påvirke dit liv, særligt når det kommer til at være social – og sidder du f.eks. ofte til fester og nikker med på en samtale, du har opgivet at høre, bør du måske få ørerne tjekket. I Odense kan vi bl.a. anbefale høreklinikken HEIMDALL’s i Odense S, nær den Fynske Landsby. Klinikken er et nyt tilbud, som skræddersyer en løsning til dine høreproblemer uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Du kan både vælge at komme forbi klinikken med det samme eller få en telefonisk konsultation, før du møder op til en høreprøve og/eller samtale – og har du medlemskab, kommer de glædeligt til dig. Læs mere her: høreklinik Odense.

Overraskende mange mennesker lider af høretab i mange år uden at opdage det. Foto: ABW

Væk alle sanserne med kulturtilbud
Som de fleste nok efterhånden ved, så er Odense eventyrenes by – og det afspejler sig i den grad i de mange kulturtilbud, du kan kaste dig ud i. Lige meget hvad årstiden er, kan du altid få en oplevelse for livet i Odense. Få store koncertoplevelser i Tusindårsskoven og på Tinderbox – og oplev mindre, mere intime optrædener på spillesteder som Posten, Dexter, Magasinet m.m. Teater Momentum byder både på koncerter, skuespil og alt derimellem, som rører på sig inden for avantgardekunst – for slet ikke at nævne det hav af små og store festivaler, der afvikles året rundt.

Få store koncertoplevelser i Odense. Foto: ABW