15 medlemmer til ældrerådet i Odense er nu valgt ind. 32,3 % af de stemmeberettigede odenseanere på 60 år og derover har gjort brug af deres stemme. Og det nye Ældreråd i Odense, der træder i kraft den 1. januar 2022, tæller både helt nye og erfarne medlemmer.
Resultatet af ældrerådsvalget 2021 i Odense er klar
15 medlemmer til ældrerådet i Odense er nu valgt ind. 32,3 % af de stemmeberettigede odenseanere på 60 år og derover har gjort brug af deres stemme. Og det nye Ældreråd i Odense, der træder i kraft den 1. januar 2022, tæller både helt nye og erfarne medlemmer.
Seniorerne i Odense har stemt, og resultatet af ældrerådsvalget 2021 i Odense er nu klar. 15 medlemmer er valgt ind og klar til at tiltræde deres nye funktion fra den 1. januar 2021.
De 15 medlemmer i Odenses Ældreråd pr. den 1. januar 2022 er (oplistet i alfabetisk rækkefølge efter fornavn):
·Anette Thysen (936 stemmer)
·Dagmar Andersen (1313 stemmer)
·Dorthe Clemstrup Olsen (433 stemmer)
·Ester Thomsen (861 stemmer)
·Hans Nobel (366 stemmer)
·Ib Ketelsen (531 stemmer)
·Lars Thrysøe (974 stemmer)
·Lis Gulbæk Hansen (415 stemmer)
·Lisbeth Lykkegaard (1135 stemmer)
·Lise Witved (773 stemmer)
·Marianne Flor Kjær (774 stemmer)
·Merete Helgens (847 stemmer)
·Nils Jørn Juul Stærmose (623 stemmer)
·Susanne Hansen (363 stemmer)
·Torben Bundgaard (481 stemmer)
Medlemmerne af det nye Ældreråd i Odense konstituerer sig på et møde den 13. december 2021.
Så mange har stemt
Til ældrerådsvalget 2021 i Odense har der været 47.262 personer med stemmeret til valget. Heraf har 15.271 personer afgivet en gyldig stemme svarende til 32,3 %. Ud af de i alt 32,3 % afgivne stemmer fordeler stemmeprocenten sig med 50 % digitale stemmer og 50 % fysiske brevstemmer.
Fakta om ældrerådet
Ældrerådet er tilknyttet Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune. Dog har de øvrige fire forvaltninger også pligt til at høre Ældrerådet i ældrepolitiske spørgsmål. Ældrerådet kan også på eget initiativ rejse spørgsmål, som har interesse for Ældrerådets arbejde, og som har betydning for de ældre borgere i Odense.
Kontaktinformation
René Lorenz, Stabschef for Politik, Strategi og Udvikling i Ældre- og Handicapforvaltningen: 21 26 79 08.
Odense Kommune – Flakhaven 2 – 5000 Odense C – Telefon: 66 13 13 72
Du har givet samtykke til, at vi registrerer dit navn og din email for, at vi kan sende pressemeddelelser fra Odense Kommune til dig. Vi vil ikke bruge dine oplysninger i andre sammenhænge. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde pressemeddelelserne.