I Out of Balanz’ næste skud på stammen, forestillingen GOING NOWHERE, går de i kødet på vores evigt stigende skærmforbrug med humor, artisteri og absurditet. Oplev multikunster Villads Bugge Bang jonglere, beatboxe og bevæge sig gennem en tilværelse, hvor telefonen aldrig forlader tommelfingeren, i Troels Hagen Findsens opfindsomme iscenesættelse. Forestillingen har urpremiere 2. marts i DYNAMO.
Velkommen til intetheden! Til pausen. I friheden. Hvor tiden går i stå og du kan lade tankerne vandre. Til et univers fuld af humoristisk poesi og artistisk præcision, der kan sætte ord på følelser – uden at bruge ord. Et univers, der med sin egen uforklarlige logik, reflekterer over den kritiske opmærksomhedskrise vi befinder os i — og hvad det gør ved os som mennesker.
Gennem nycirkus og fysisk teater leger GOING NOWHERE med vores bedste ven – og værste fjende: Det fedtede, lysende, opmærksomhedskrævende apparat, som aldrig forlader vores side. Som end ikke efterlades ude af syne i det mest intime af alle rum. For helt ærligt, hvem skider egentlig, uden følgeskabet af en skærm?
Opmærksomhedens kollaps udfolder sig i GOING NOWHERE gennem en række hverdagsscenarier, der tages under kærligt og kritisk loop. Toiletbesøget, måltidet, pausen. Alt står for skud, når Villads Bugge Bang løber over scenen med telefonen balancerende på næsetippen, i Troels Hagen Findsens iscenesættelse.
Fortællingen, der er krydsklipper sig gennem en genkendelig og gennemsnitlig hverdag, er initieret af de to multikunstnere, og har været på tegnebrættet siden 2018. Den 2.-4. marts 2023 kan man for første gang opleve GOING NOWHERE i DYNAMO i Odense, hvorefter forestillingen rejser til København på AFUK den 8.-11. marts.
ET SKÆBNESVANGER MØDE
For at fortælle historien om GOING NOWHERE, er det uundgåeligt ikke også at fortælle historien om Villads Bugge Bang (f. 1994) – og Troels Hagen Findsen (f. 1978). Et makkerskab, med 21 år i bagagen, som endelig finder sin forløsning i en fuldfed forestilling, hvor mester og lærling går på gulvet sammen.
Villads, som er vokset op på Islands Brygge og gik på Islands Brygge Folkeskole, mødte Troels første gang i 2002, da han i 2. klasse dukkede op som tilkaldevikar i matematik. Om det var det skæbnesvangre møde, der førte Villads til at træde i Troels’ fodspor, står endnu hen i det uvisse. Men den lille Bugge Bang, der af underviserne blev kaldt ”drømmende” og som elskede at kigge ud ad vinduet, klæde sig ud og finde på sjove karakterer, endte i hvert fald også på artistlinjen på AFUK, som Troels 13 år forinden var dimitteret fra (daværende ’Gøglerskolen’).
Cirkus har altid løbet i Villads Bugge Bangs årer, da han med sin mor ofte rejste ud og optrådte med fysiske familieshows i sommerferierne. Så det var kun naturligt at ende på Danmarks eneste cirkusskole. Her, på artistlinjen, valgte han jonglering som disciplin, men modtog også undervisning i akrobatik, stemmetræning, klaver, stepdans, ballet og alverdens andre udtryk. Villads legede med objekter som støvsugere, svuppere og metalstænger, og kalder sig i dag i højere grad ‘objektmanipulator’ end jonglør. Han er også en habil beatboxer og deltog bl.a. i det første DM i Beatbox i 2012.
UMULIGT AT SÆTTE LABEL PÅ
Efter AFUK, gik Villads Bugge Bang direkte videre på AMOC (videregående cirkusuddannelse) i årene 2014-2018, hvor man sædvanligvis får tildelt én specialelærer i én disciplin. Villads Bugge Bang skulle dog, som altid, vise sig at være alt andet end sædvanlig. Han fik to.
”Villads fik et specialiseret forløb på AMOC. Han afprøvede en række forskellige udtryksformer, så foruden sin specialelærer i jonglering, blev jeg tilknyttet som ’scenisk specialelærer’” fortæller Troels Hagen Findsen. Han har selv en baggrund i fysisk teater, men lidt som Villads er han en jack of all trades, og senest har man kunne opleve ham på scenen i Hr. X, hvor han spiller skuespil, synger, danser og spiller musik.
”Vores arbejde sammen handlede dengang om at omsætte forskellige udtryksformer til et univers, der var bundet i nycirkus. Vi skabte et sprog gennem alle de forskellige discipliner. Var det så også cirkus? Det var ret umuligt at sætte en label på. Så til sidst fandt vi ud af, at det var federe ikke at tænke i labels, men at være åben for opfindsomheden. Villads er jo en kropskunstner – han kan bevæge sig vildt godt, danse og manipulere objekter, og så finder han hele tiden på nye idéer. Derfor er det vigtigt ikke at tøjle energien for meget ved at forsøge at rammesætte det hele tiden.”
Kombinationen af deres uendelige strøm af idéer og evnen til at realisere dem, synes en som skabt i himlen. Efter i årevis at have fulgt og hjulpet hinanden på forskellige projekter, var tiden moden til at formulere et projekt sammen og komme i gang med arbejdet. Det blev under Out of Balanz’ hjemmel, fordi kompagniet, der har over 15 år på bagen og en kunstnerisk ledelse der foruden Troels Hagen Findsen består af amerikanske Katrina Bugaj, har produktionsapparatet og erfaringen til at løfte opgaven. Troels har iscenesat flere nycirkus forestillinger og numre, men det var i samme ombæring en anledning for ham at prøve kræfter med rollen som iscenesætter i Out of Balanz regi, der ellers sædvanligvis tilfalder hans bedre halvdel. Katrina Bugaj er dog med på forestillingen som dramaturg og outside eye – som Troels Hagen Findsen formulerer det, kommer hun ind ”og tjekker op på os, stiller de rigtige spørgsmål og sørger for der er styr på tingene”.
EVNEN TIL AT KEDE SIG
Udgangspunktet for forestillingen er skærmafhængighed, og hvad det gør ved os som mennesker.
En af inspirationskilderne til projektet udsprang af Villads Bugge Bangs minder tilbage fra sin analoge barndom, hvor han måtte sidde og kede sig til alle de møder, forældrene slæbte ham med til. ”Jeg kan huske, jeg altid begynde at zoome ud. Min hjerne begyndte at opfinde ting. Jeg kiggede rundt, opfandt mine egne historier og var kreativ. Jeg kedede mig helt vildt meget! Og så måtte min hjerne jo komme på arbejde og holde sig selv beskæftiget.” fortæller Villads Bugge Bang.
Det privilegium har børn ikke i dag, mener Findsen og Bugge Bang, der, lettere moraliserende, som så mange andre observerer, at de hele tiden har blikket rettet mod skærmen. Villads og Troels er ikke blinde for teknologiens vidundere og de utallige muligheder der følger med – men der er som bekendt også en slagside, og det stiller de spørgsmålstegn ved. Med ømhed og humor. Måske en smule etik og moral. Men aldrig med løftet pegefinger.
AT SKIDE MED EN SKÆRM
”Vi leder hele tiden efter det komiske; det absurde der kan ske”, fortæller Troels Hagen Findsen, og refererer til en bestemt scene: ”Vi ser denne her mand som er på toilettet. Han har selvfølgelig sin telefon med sig. Og bare dét at tørre sig i røven imens man sidder og kigger på sin telefon, bliver jo en kamp for ham. For hvis man ikke engang kan koncentrere sig om det, hvad er så konsekvensen? Man får lort på fingrene og i hovedet…” griner de, hvilket på sin vis er den milde ende af de konsekvenser, et stigende skærmforbrug følger med sig.
“På trods af at de fleste nu om dages har et overforbrug af deres smartphone, så har min generation som den sidste og alle generationer før os, stadig haft oplevelsen af at leve uden én og prøvet ægte at kede sig, hvilket jeg tror afføder noget mere empati for mine omgivelser,” fortæller Villads Bugge Bang. “Mange børn som vokser op i dag, kan jo bruge en iPad før de kan snakke, og vokser op i en virkelighed, hvor teknologi er blevet en naturlig del af ens hverdag. Derfor tænker jeg, at vi har et særligt ansvar for at minde os selv og de næste generationer om, hvordan vi kan komme hinanden ved, udover igennem en lille skærm. Ellers ser jeg at man lukker sig endnu mere om sig selv og skaber ekkokamre i en verden som hungrer efter det modsatte. I stedet for at være udadvendt, til stede i rummet og nysgerrig for menneskene omkring én”.
NÅR TELEFONEN KONKURRERER MED VIRKELIGHEDEN
Denne teori bakkes op af forsker og forfatter Imran Rashid, der bl.a. står bag bestselleren SLUK. I et interview med Go’ Morgen Danmark uddyber han, at teknologiens evne til at udløse dopamin i hjernen – til at give efter for vores såkaldt belønningssystem – kan resultere i, at telefonen i princippet kan konkurrere med virkeligheden. ”Dopamin er dét der gør, at vi interesserer os for ting,” forklarer Imran Rashid. ”I den virkelig verden skal man yde før man kan nyde; man skal bruge tid på sine relationer før man får noget ud af dem. Men det er ikke tilfældet med telefonen. De er skræddersyet og designet til mig og mine behov, min interesse og det der er godt for mig.” Dopaminen reagerer lynhurtigt, og resultatet? At det bliver svært at lægge telefonen fra sig igen.
Trods de knap 20 års aldersforskel på Troels Hagen Findsen og Villads Bugge Bang, nærer de den samme bekymring til telefonens indpas i vores hverdag. ”Vi er kommet meget omkring vores personlige forhold til de her emner. På en måde er vi vidt forskellige – jeg er totalt stenaldermenneske, og skal hele tiden have hjælp af Villads til fx at tilgå Dropbox,”, griner Troels, ”så på den måde er vi fra to forskellige digitale tidsaldre. Men vi mødes i værdien af at lægge tingene fra os”.
Samtidig anerkender de også værdien og mulighederne, den digitale verden præsenterer: ”Det er dét, der er så paradoksalt. Det er SÅ fedt et redskab. Og samtidig bliver det også vores undergang. Og det er noget der går igen for menneskeheden. Vi er fx selv skyld i klimaforandringer, men vi bliver alligevel ved med at tordne derudaf. Vi har noget selvdestruktivt i os, som er super spændende, og som bliver enormt tragikomisk, når det kommer på scenen”, fortæller Troels Hagen Findsen. Her fornemmer man nogle klare spor fra Out of Balanz’ repertoire, der senest har budt på klimakrise-forestillingen Før vi forsvinder og Hr. X, som var en tragikomisk fortælling om stress og omsorg.
Nycirkus – at fortælle uden ord
Nycirkus er også et element der forbinder de to artister, der med GOING NOWHERE har haft to residencyforløb hos DYNAMO, som co-producerer forestillingen. En genre, der trods det manglende kommercielle gennembrud i Danmark, lever i bedste velgående i andre dele af verden. Og en genre, vi med al sandsynlighed kommer til at se meget mere til qua den tid vi lever i. For som Troels Hagen Findsen forklarer, kan ”nycirkus fortælle, uden at bruge ord. Og det kan næsten ræsonnere klarere end når man siger det med ord”. Og hvorfor er det så relevant?
”Det er nok fordi, at den tid vi lever i, er ekstrem”, forklarer Troels Hagen Findsen. ”Jeg har tænkt meget på det absurde teater, som jo også opstod efter en ekstrem tid med krig og ødelæggelse. Der begyndte man at tænke på, om der overhovedet var mening med det hele. Måske er vi inde i en ny alder, hvor de samme destruktive temaer opstår, og man så skal belyse det med nye briller. Og her er nycirkus jo interessant som genre, når det kommer til globale problemer – for fysikken er genial til at være genkendelig. Fortællingen bliver ikke bundet op på én bestemt person, men repræsenterer alle mennesker.”
Om alle mennesker kan identificere sig med den ordløse fortælling i GOING NOWHERE, vil tiden vise. Lige nu lægger performerne sidste hånd på forestillingen, som har upremiere 2. marts i DYNAMO – Finlandkaj 6, 5000 Odense C.
PRAKTISK OM GOING NOWHERE
DATO & TID
Torsdag 2. marts kl. 20
Fredag 3. marts kl. 20
Lørdag 4. marts kl. 15
SPILLESTED
DYNAMO
Byens Ø – Finlandkaj 6, 5000 Odense C
ALDER
Fra 14 år
VARIGHED
Ca. 1 time uden pause
MEDVIRKENDE
Performer: Villads Bugge Bang
Instruktør: Troels Hagen Findsen
Dramaturg: Katrina Bugaj
Lyddesign: Mika Forsling
Lysdesign: Kenneth Danielsen
Kostume: Camilla Lind
Scenografi: Siggi Palmason
Foto: Cosmin Cirstea
