Hvert år i marts får den enkelte folkeskole og specialskole i Odense at vide, hvor mange penge de har at drive skole for det kommende skoleår. Næste skoleår vil der være 18 klasser færre i byens skoler i forhold til nuværende skoleår på grund af færre elever, meddeler Odense Kommune.
Det betyder, at der er brug for færre medarbejdere. Udover de faldende elevtal støder flere andre ting til, og tilsammen kan det munde ud i en ubalance på op til 55 millioner kroner i det samlede budget på skoleområdet, hvis ikke der justeres i økonomien. Derfor har et enigt Børn- og Ungeudvalg støttet op om forvaltningens forslag til en toårig plan for at forhindre et merforbrug.
På et ekstraordinært udvalgsmøde i torsdags vedtog udvalget at reducere 12 millioner kroner i det budget, der tildeles byens folkeskoler i skoleåret 2023/2024 og 2024/2025. Dertil kommer forskellige kompenserende tiltag i skoleafdelingen og forvaltningen, og det forventes, at skoleområdets budget på cirka 1,3 milliarder kroner balancerer igen i løbet af 2025.
Fire forhold presser skolernes økonomi
Udsving i skoleøkonomien håndteres normalt inden for det samlede budget og uden politisk involvering. Det er sammenfaldet af fire forhold, der denne gang resulterer i, at det politiske udvalg involveres i løsningen.
For det første reguleres skoleområdets økonomi i Odense Kommune hvert år efter en befolkningsprognose. Forventes der flere skolebørn i prognosen, stiger budgettet. Forventes der færre skolebørn, falder budgettet tilsvarende. I år nedjusteres skoleområdets budget med 24,5 millioner kroner mere, end det faktiske elev- og klassetal tilsiger.
For det andet er der merudgifter til de børn, som går på friskoler, privatskoler og efterskoler. Det tilskud, som Odense Kommune skal betale til staten pr. elev, er øget samtidigt med, at der også er flere børn, der har valgt at gå på fri- og privatskole eller efterskole. Det koster samlet Odense Kommune 12,6 millioner kroner mere, end der er afsat i budgettet.
En tredje ting, som giver flere udgifter på skoleområdet, er udgiften til etablering og opretholdelse af modtagerklasser og 10. klasse-pladser til ukrainske børn, der beløber sig til 9,5 millioner kroner. Børn- og Ungeforvaltningen forventer dog at blive kompenseret for de udgifter.
Det fjerde element er, at der er en stigning i antallet af børn med behov for særlige tilbud. Det er en tendens, der også ses på landsplan. Stigningen i visiteringer til specialundervisning ser ud til at blive 9 millioner kroner dyrere i 2023 end hidtil forventet.
Konsekvens for skolerne
Budgettilpasningen bliver nu indregnet i det beløb, som hver skole får tildelt midt i marts. Derefter kigger skolerne på elevtal og klassetal for det kommende skoleår, og hvilket behov det giver for antal lærere og pædagoger.
Mange skoleår har det ikke været nødvendigt med afskedigelser, da medarbejdere kan overflyttes fra den ene skole til en anden skole, ligesom der altid er en vis naturlig afgang af medarbejdere. Med det tilpassede budget for de to kommende skoleår og et generelt faldende elevtal forventes der at være et overskud af medarbejdere på tværs af byen.
Hvor mange af de ca. 1400 helårsstillinger hos lærere og de ca. 500 stillinger hos pædagoger, der bliver berørt, er for tidligt at sige. I tilfælde af afskedigelser er der en fast procedure med de faglige organisationer.
