En ny undersøgelse viser sammenhæng mellem udsættelse for per- og polyfluoroalkyl stoffer (PFAS) som foster og lavere af Intelligens Quotient (IQ) i 7-års alderen.
Per- og polyfluoroalkyl stoffer (PFAS) har gennem årtier været mistænkt som sundhedsskadelige. PFAS overføres gennem moderkage og modermælk til fostre og nyfødte, hvilket har stor betydning, da de er under udvikling og derfor mere sårbare. Især hjernen er følsom pga. dens hurtige vækst og kompleksitet.
Derfor er det blevet undersøgt, om der er sammenhæng mellem udsættelse for PFAS hos det ufødte barn og spædbarnet og efterfølgende kognitiv udvikling som 7-årig blandt børn fra Odense Børnekohorte (OBK).
Undersøgelsen der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift “American Journal of Epidemiology” viser, at højere koncentrationer af PFAS målt i mødrenes blod under graviditeten var sammenhængende med lidt lavere IQ score blandt deres børn i 7-års alderen.
Undersøgelsen er en del af et PhD projekt udført af Iben Have Beck på afdelingen for Klinisk Farmaci, Farmakologi og Miljømedicin på Syddansk Universitet (SDU).
I alt 967 gravide kvinder og deres børn deltog i undersøgelsen, hvor fem forskellige PFAS blev målt i blodprøver hos mødrene og børnene i 18-måneders alderen. Børnenes IQ blev vurderet i 7-års alderen af en psykolog på barnets skole vha. en forkortet version af en international afprøvet test; Wechsler Intelligence Score for Children version 5 (WISC-V).
Bekymrende resultater
– Vores resultater er bekymrende og understøtter mistanken om, at udsættelse for PFAS som foster kan være skadelig for hjernens udvikling. Det er dog vigtigt at understrege, at vi kun fandt beskedne fald i IQ og at vores fund derfor formentlig ikke har stor betydning for det enkelte barn, fortæller Iben Have Beck.
– Derimod kan selv små fald i IQ i en hel befolkning medføre store samfundsmæssige konsekvenser, da alle er udsat for PFAS, siger hun.
Børns udsættelse for PFAS
I studiet var det ikke muligt at vurdere, om barnets egen udsættelse for PFAS havde betydning for fremtidig kognitiv udvikling.
Der blev ikke fundet sammenhæng mellem barnets PFAS koncentrationer i blodet ved 18-måneders alderen og efterfølgende IQ i 7-års alderen, men resultaterne var vanskelige at tolke, fordi det ikke var muligt at adskille gavnlige effekter af amning fra potentielt skadelige effekter af udsættelse for PFAS.
– I de indledende analyser fandt vi uventet, at jo højere PFAS koncentrationer barnet havde i blodet i 18-måneders alderen, des højere IQ havde barnet som 7-årig. Denne sammenhæng forsvandt dog, når vi tog højde for de kendte gavnlige effekter af amning i mere avancerede statistiske modeller, siger Iben Have Beck.
Amningens velkendte effekt
Hun forklarer, at dette formentlig skyldes, at barnet hovedsagelig udsættes for PFAS gennem modermælken.
– Det er velkendt at amning er vigtig og gavnlig for børns kognitive udvikling, hvilket dels tilskrives overførsel af vigtige fedt- og næringsstoffer men også tryghed og tilknytning, der opbygges i forbindelse med amning, siger Iben Have Beck.
– Vi havde kun mulighed for at tage højde for, hvor mange måneder børnene var ammet, men ikke for hvor meget eller hvor ofte børnene var ammet. Vi kunne derfor ikke adskille de velkendte gavnlige effekter af amning på IQ fra de potentielt skadelige effekter forårsaget af udsættelse for PFAS, siger hun.
Fremtidige analyser
– Det bliver forhåbentlig muligt i fremtidige analyser, da vi i øjeblikket er ved at måle barnets PFAS i 5-års alderen og derfor kan undersøge om barnets egen udsættelse for PFAS har betydning for fremtidig kognitiv udvikling, siger Iben Have Beck.
Studiet er udført i samarbejde mellem den miljømedicinske forskningsgruppe på afdelingen for Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin og forskningsenheden for Børne- og Ungepsykiatri på SDU, Odense Børnekohorte, Odense Universitets Hospital (OUH) og Odense Kommune.
Undersøgelsen er fra Odense Børnekohorte, der følger 2.550 odenseanske børnefamilier allerede fra graviditeten og frem til barnet fylder 18 år. Formålet er at få ny viden om børns sundhed og trivsel, samt i samarbejde med bl.a. Odense Kommune at omsætte denne viden til konkrete handleplaner for sundhedsfremme og forebyggelse. Det er Odense Universitetshospital, Odense Kommune og Psykiatrien i Region Syddanmark der økonomisk støtter projektet, som løber frem til år 2030.
Link til artiklen: https://doi.org/10.1093/aje/kwad110
