Antallet at hjemløse odenseanere er faldet til det laveste niveau, siden man i 2007 begyndte at lave nationale hjemløsetællinger. Den afgørende faktor for den positive udvikling er Housing First-tilgangen, hvor den kommunale støtte, Udsatterådet, hjælpeorganisationer og boligselskaber arbejder tæt sammen om at finde en egnet bolig til den hjemløse.
– Jeg er enormt glad på vegne af de socialt udsatte borgere, som selv har taget fat i livet og fået rettet det op. Den udvikling, som Odense er inde i på hjemløseområdet, er fantastisk, og vi er på vej til at afskaffe hjemløsheden i Odense. Det er ikke mindst takket være det virkeligt gode samarbejde med boligselskaberne og de frivillige hjælpeorganisationer, at vi har så relativt få hjemløse her i byen. Vores samarbejdspartnere er med til at finde egnede boliger til de hjemløse og skabe et socialt liv udenfor hjemmet, så borgerne kan blive boende. Og vi har et Udsatteråd, der virkelig understøtter samarbejdet og sørger for at få brugernes stemme med, siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt.
Herberger er kun en midlertidig løsning i Odense
Ved de seneste tre nationale tællinger er antallet af hjemløse i Odense faldet fra 125 i 2019 til 117 i 2022 og nu til 95 i år, hvor tællingen fandt sted i uge 6.
Tallet er det laveste, siden Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, i 2007 begyndte at opgøre landets hjemløse.
– Udover at arbejde efter Housing First-tilgangen, som vi har gjort i mange år, bruger vi i Odense Kommune i højere grad herberger og forsorgshjem som midlertidige løsninger. Allerede den første dag, en borger ankommer til St. Dannesbo, går vi i gang med at undersøge, hvordan vedkommende kan blive i stand til at bo for sig selv igen, siger Christoffer Lilleholt.
Udsatterådet kalder samarbejdet i Odense ‘sublimt’
Direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, Jacob Michaelsen, er glad for at kunne bidrage til den positive udvikling ved at stille egnede boliger til rådighed.
– Vi har et samfundsansvar og bakker op om mangfoldige og rummelige boligområder med diversitet. Samtidig har vi en tæt dialog med kommunen, som er helt nødvendig, så vi sammen kan finde lige præcis dén bolig, der passer til den enkelte borger, siger Jacob Michaelsen.
Hos Udsatterådet kalder formand Susanne Kvolsgaard samarbejdet mellem kommunen, boligorganisationerne og NGO’erne for ‘sublimt’.
– Det er netop samarbejdet rundt om – og med borgeren – der er vigtigt og betydningsfuldt. Selve boligen er en ramme, hvor man let kan komme til at sidde og føle sig ensom og isoleret, hvis man ikke har noget netværk. Derfor er bostøtten – samt NGO’erne og civilsamfundets arbejde med at invitere ind i meningsfulde fællesskaber – altafgørende. Så boligen også bliver et hjem, som borgeren kan fastholde. Ellers er risikoen for borgeren, at ensomheden eller de dårlige fællesskaber kommer til fylde, så man havner i hjemløshed igen, siger Susanne Kvolsgård.
Laveste andel blandt de store byer
Også hos den tætte samarbejdspartner, Kirkens Korshær, betoner man vigtigheden af, at et tag over hovedet bliver suppleret med fællesskaber og et socialt liv.
– Ofte er det manglen på netværk og menneskelig kontakt, der udløser hjemløshed. Derfor gør vi meget ud af at vise de hjemløse, at de kan blive en del af et fællesskab, hvor de samtidig kan få hjælp til at overvinde nogle af de udfordringer, de går og slås med. I Odense har vi heldigvis mange forskellige NGO’er, der kan noget forskelligt og henvender sig til forskellige typer af borgere, siger Heinz Wolf, der er leder af Kirkens Korshærs varmestuer i Østergade.
Ifølge den nye opgørelse er Odense den storby, der har relativt færrest hjemløse borgere. Mens der i Odense er 0,5 hjemløse borgere pr. 1000 indbyggere, er andelen 1,1 i Aalborg, 1,5 i Aarhus og 2,1 i København.