“Vi bliver dagligt påvirket af trykte og elektroniske medier: Reklamer, aviser, radio, tv, internettets nyhedsstrøm, magasiner og blades populærstof, Facebook, Twitter osv. Vel at mærke ikke som passive modtagere. Alle kan give deres mening til kende gennem de elektroniske mediers globale netværk. Vi kan kommunikere direkte med politikere på Facebook, skrive læserbreve, få taletid i radio og tv, hvis vi har en sag og argumenterne nogenlunde i orden.
Vi har magt til at kommunikere. Men det har vi kun haft i godt hundrede år. Før da var det udelukkende landets ganske få magthavere som kommunikerede – eller rettere informerede – masserne. Medierne, som engang var begrænset til opslåede bulletiner på byens torv, var kongens og kirkens talerør. Selvom censuren blev ophævet med indførelsen af Grundloven i 1849 skulle der gå endnu halvtreds år, hvor kommunikationen endnu var ensidig og stærkt agiterende gennem landets få partiaviser.”
Sådan starter mediemuseet med at beskrive deres udstilling ‘Magtens medier – mediernes magt’, udstillingen fokusere både på kommunikationens start tilbage i 1800-tallet og videre op igennem tiden til dagens mediekaos.
Magtens Medier – Mediernes Magt bliver vist i Mediemuseets 1000 m2 store lokale på 3. salen på Brandts. Udstillingen er sidste del af et omfattende flerårigt formidlingsprojekt, hvori også indgår MedieMixeren, tv-studiet til undervisning af skoleklasser og museets særudstillingslokale.
Du kan læse meget mere om udstilling lige her
