Kom og hør en masse koncerter, når Odense Musikskole afholder ”ÅBENT HUS på Musikskolens Dag” lørdag den 13. maj 2023 kl. 10.30-14.30 på Østre Plads i Danmarksgade 10.
 
”Musikskolens Dag” er musikskolens årlige festdag, hvor de inviterer alle interesserede indenfor til at høre koncerter og få et indtryk af, hvordan det er at gå til musik i musikskolen.
 
I år fejrer de samtidig musikskolens 30 års jubilæum til huse i bygningerne på Østre Plads.
 
Oplev ca. 500 elever i alle aldre og på alle musikalske niveauer og på stort set alle slags instrumenter spille koncerter fra både udendørs og indendørs scener.
 
Få en snak med en lærer, se undervisningslokalerne eller tal med en elev om, hvordan det er at spille i musikskolen.
 
Køb lidt godt at spise og drikke på pladsen og nyd stemningen sammen med din familie.
 
Find dit yndlingsinstrument, og hør hvordan det lyder i koncert.
 
Åben Musikalsk legestue for de mindste og deres familier kl. 11.00.
 
Fri entré hele dagen. 
 
Foto: ABW