Nyt projekt tager socialt udsatte med helt ind i maskinrummet for at styrke den traumebevidste tilgang i Odenses Beskæftigelses- og Socialforvaltning.
Traume-Bevidst Tilgang på tværs er et nyt projekt i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, som skal give bedre hjælp og færre konflikter i borgernes møde med systemet. Projektet inviterer borgere med i maskinrummet som erfaringseksperter, fordi de kan bidrage med et perspektiv og en viden, der er anderledes end de professionelles.
Den traumebevidste tilgang skal sikre, at borgerne i deres møde med systemet ikke bliver retraumatiseret og sikre, at de får det bedste udbytte af den hjælp, de bliver tilbudt i kommunen for i sidste ende at få det liv, som de drømmer om.
– Jo bedre vi bliver til at kommunikere med borgerne og sætte os ind i deres behov, jo bedre kan vi også hjælpe dem videre i livet. Derfor er den traumebevidste tilgang et vigtigt værktøj til at hjælpe borgerne bedst og hurtigst muligt, siger rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Christoffer Lilleholt.
Efter sommerferien i 2024 igangsættes konkrete prøvehandlinger, som vil variere fra afdeling til afdeling, og i 2025 bliver der løbende foretaget brugertilfredshedsundersøgelser.
– Vi ønsker at finde ud af, om borgerne oplever en øget effekt af indsatsen, og om det er tydeligt for dem, at forvaltningen arbejder ud fra en traumebevidst tilgang, fortæller Michella Søe, der er én af to projektkoordinatorer på Projekt Traume-Bevidst Tilgang på tværs og fortæller yderligere, at maj og juni måned har været brugt på kompetenceudvikling af alle medarbejdere og erfaringseksperter.
Projekt Traume-Bevidst Tilgang på tværs skal i første omgang sikre, at de borgere, der benytter Behandlingscenter Odense, St. Dannesbo og Voksenrådgivningen, vil få et bedre udbytte af den hjælp, de bliver tilbudt. Derudover er projektkoordinatorerne i løbende dialog med erfaringseksperter, medarbejdere og afdelingsledere fra de tre afdelinger for blandt andet at afdække deres udbytte af kompetenceudviklingen.
Projektet foregår desuden i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen samt Holstebro Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune.
Graden af borgerinvolvering øges betydeligt
Forvaltningen arbejder i forvejen med traumebevidst tilgang på forskellige måder, men projektet skal modne og udvikle traumebevidst tilgang i forvaltningens sociale indsatser til voksne og sikre, at medarbejderne bliver endnu bedre til det.
For at nå dertil inviterer forvaltningen en række borgere helt med ind i maskinrummet som væsentlige og ligeværdige parter i implementeringsteamet, fordi de har mange års erfaring som brugere i det kommunale system, og udviklingen af fremtidige arbejdsgange, redskaber og kommunikation i implementeringen af den traumebevidste tilgang kommer til at ske ved at inkludere de mennesker, det hele handler om.
– Borgernes indefra-perspektiv er helt centralt. Løsninger skal findes i et samspil mellem borgernes perspektiver, som er baseret på egne erfaringer, og medarbejderes og lederes faglige perspektiver, fortæller Gráinne C. Stevenson, som er specialkonsulent i Social- og Boligstyrelsen, projektleder for udviklingssamarbejdet med de tre kommuner, og som har været med til at udvikle de anbefalinger til at arbejde traumebevidst, som styrelsen kom med allerede i sensommeren 2023.
– Vi er nødt til at spørge borgerne, om de oplever den måde, som medarbejderne og organisationen møder dem på, som traumebevidst.
Derudover skal borgerne fremover i højere grad involveres i beslutningsprocesser i egen sag, og det forventes, at både effekt og forankring af indsatser til borgerne styrkes, når de bliver involveret i denne grad.
Lene skal bidrage med sin erfaring i at være i systemet
Én af disse erfaringseksperter er 48-årige Lene, som har arbejdet 25 år i restaurationsbranchen, men hvis alkoholforbrug for alvor tog over for to et halvt år siden. Siden da har hun været indlagt på psykiatrisk afdeling og har boet på St. Dannesbo, hvor hun har arbejdet hårdt med både sin kontaktperson og psykoterapeut for igen at få mod på livet og komme tilbage i egen bolig.
Lene har sagt ja til at være erfaringsekspert i Traume-Bevidst Tilgang på tværs, fordi hun med sine egne erfaringer og perspektiver gerne vil bidrage til, at den traumebevidste tilgang bliver integreret i hele systemet.
– Den traumebevidste tilgang er jo endnu ikke udviklet og implementeret, og derfor har jeg ikke selv prøvet at befinde mig i “systemet” med tilgangen, men jeg kan se så mange ting og procedurer, der kalder på den traumebevidste tilgang, og det giver så god mening for både borgere, personalet og ledelsen, fortæller Lene, der får både mod og energi og føler sig som en del af fællesskabet af at være med i projektet.
– Jeg har allerede masser af idéer til prøvehandlinger, der bør afprøves, og som vi går i gang med til august. Det er alt, lige fra hvordan man bliver modtaget i systemet, til hvordan afgørelser, planer osv. formidles til borgerne, indholdet af de indsatser man bliver tilbudt, behovet for efterværn….ja, hele vejen rundt.
Ro på nervesystemet hos borgere og medarbejdere skal give bedre samarbejde
Omkring 80 procent af de borgere, som forvaltningen møder på socialområdet, har traumer. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne i forvaltningen får viden om traumer og traumerelationer, der gør, at de kan møde borgerne på en måde, så borgerne oplever kontrol over situationen og får ro på nervesystemet.
– Det med ro på nervesystemet er simpelthen en forudsætning for, at man kan samarbejde om en social indsats, fortæller Gráinne C. Stevenson.
– Og så er der det perspektiv, at mange medarbejdere på socialområdet bliver psykisk belastet og måske udbrændte eller sekundært traumatiseret. Og det som en traumebevidst tilgang også kan, det er at give medarbejderne noget viden og nogle redskaber til at kunne møde borgere, som har det svært, og som måske reagerer voldsomt.
Den type oplevelse er man meget opmærksomme på i Projekt Traume-Bevidst Tilgang på tværs.
– De borgere, der modtager en social indsats, har ofte traumereaktioner, fordi de i mødet med det sociale system genoplever den følelse af magtesløshed og frygt, som tidligere traumer har givet dem. De har ofte oplevelsen af, at vi som fagpersoner har en magt over dem, der gør, at de ikke får det ud af indsatsen, som de gerne vil have. Men når borgeren oplever tryghed, kontrol og ejerskab i indsatsen, får de mere ud af samarbejdet, forklarer Gita Teglgaard, den anden af de to projektkoordinatorer på Projekt TraumeBevidst Tilgang på tværs.
Undervisers egen historie er både det gode og dårlige eksempel
Landsforeningen Spor, som er en brugerorganisation for mennesker med senfølger af seksuelle overgreb, og som derfor ved meget om traumer og traumereaktioner, er én af tre organisationer, der står for kompetenceudvikling af medarbejderne i Projekt Traume-Bevidst Tilgang på tværs.
Én af underviserne er Helle Cleo Borrowman, eller Cleo, som hun kalder sig selv, der til dagligt er forperson i Spor.
– Jeg har selv overgreb med i bagagen og har selv været i et forløb psykiatrien, i et børne-familie-team og har været igennem VUM-udredninger, så det er altså mine levede erfaringer, jeg byder ind med, fortæller Cleo.
– Og det er en rigtig vigtig del af den traumebevidste tilgang, at der er mennesker med egne erfaringer med. Så når vi er en del af kompetenceudviklingen, så er vi jo også rollemodeller for, hvordan man kan gøre det ude i kommunerne.
Cleo understreger i undervisningen om traumebevidsthed vigtigheden af at se ind bag det menneske, man som socialrådgiver sidder overfor. Hun er godt klar over, at det er en svær opgave, for socialrådgivere er ikke psykologer og skal ikke lave psykologiske udredninger af borgerne, men det er især svært, fordi nogle mennesker begraver deres traumer dybt for at overleve. Det er en metode, Cleo kender alt for godt.
– Jeg dissocierede mig, som det hedder så fint, fortæller hun.
– Når jeg gik ud i verden, lignede jeg et barn, der var glad, og som trivedes, og jeg troede også selv på det. Så det har været svært at spotte hos mig, da jeg var barn. Men faktisk har hele mit liv handlet om, at folk ikke skulle opdage, hvordan jeg i virkeligheden var. Jeg skulle ikke afsløres på nogen måde.
Trods mange år i systemet med forskellige forløb var der ikke nogen, der brød facaden og opdagede, hvad Cleo egentlig gik og kæmpede med. Heller ikke da hun selv kontaktede kommunen og søgte hjælp, fordi hendes datter mistrivedes. Den socialrådgiver, der skulle hjælpe Cleo og hendes datter mente ikke, at der var noget alvorligt galt, og at Cleo bare skulle lære at sætte grænser.
Det reagerede Cleo på, og al den afmagt og vrede, der i mange år havde været gemt væk, tog over.
– MEN JEG ER JO BEKYMRET, FOR HELVEDE!!” råbte hun ad socialrådgiveren, mens hun fortvivlet og panisk hamrede en knyttet næve ned i hendes skrivebord.
Den episode blev starten på den hjælp, som Cleo skulle have haft for mange år siden.
Cleo ved den dag i dag, at hvis der fra hendes første møde med systemet havde været fokus på og viden om traumer og traumereaktioner, så havde hun fået den rigtige hjælp noget hurtigere.
Nogle af nøgleordene for en traumebevidst tilgang er derfor nysgerrighed på mennesket og at stille de rigtige spørgsmål for netop at se ind bag mennesket og opdage traumet, så den rigtige hjælp kan blive sat i gang.
