I en international kåring ved det prestigefulde BOLD AWARDS i Venedig vandt den danske udvikler af servicerobotter Blue Ocean Robotics i kategorien robotvirksomheder. I alt 500 firmaer dystede om statuetter i 20 kategorier. De nominerede blev evalueret ud fra følgende kriterier: Impact, skalerbarhed, gennemsigtighed, men også på kriteriet kaldet H-faktoren for Human & Social, hvor den danske vinder fik topkarakterer for sine brugervenlige servicerobotter. Baggrunden er, at Blue Ocean Robotics udvikler sine robotter i samspil med brugerne, så teknologien tager afsæt i deres hverdag på arbejdspladsen, og hjælper med desinfektion, rehabilitering og telepresence.
BOLD Awards hylder de virksomheder og projekter, som skaber globale gennembrud. I kategorien for robotter hædres de mest innovative og værdifulde løsninger på markedet. Selve udvælgelsen sker på baggrund af først en afstemning blandt 500 indstillede, som via åben online afstemning indsnævres til 5 finalister i hver kategori. Danske Blue Ocean Robotics vandt i robotkategorien.
Mennesket har i over 100 år drømt om at kunne få robotter til at gøre det farlige, belastende eller beskidte arbejde. Danske Blue Ocean Robotics har i 10 år arbejdet målrettet med at udvikle intuitive professionelle servicerobotter til gavn for brugerne og er i dag en af Europas største producenter af servicerobotter. Nu høster virksomheden igen anerkendelse for sine robotløsninger med en sejr i kåringen af verdens modigste robotvirksomhed,BOLD Awards. I forvejen har Blue Ocean Robotics i 17 andre kåringer vundet anerkendelse for sit virke enten som vinder eller finalist.
Folk bruger vores robotter til at forandre måden de arbejder på, så jobbet bliver mere meningsfuldt, givende og sundt. Servicerobotter er samtidig en del af løsningen, når produktiviteten skal øges på arbejdsmarkedet, uden at det sker på bekostning af arbejdsmiljøet eller af den leverede service, forklarer Claus Risager, grundlægger og Chief Strategy Officer i Blue Ocean Robotics.
Konkret hjælper Blue Ocean Robotics’ mobile robotsortiment ansatte med at optimere desinfektion, telepresence samt forflytning og rehabilitering af patienter. Kundekredsen spænder vidt fra rengøringskoncernen ISS til hospitaler, skoler, lufthavne, hotelkæder, produktionsvirksomheder og butikscentre.
Blue Ocean Robotics adskiller sig fra andre aktører på markedet ved at have udviklet alle de teknologiske ”byggeklodser” til mobile servicerobotter, der tilsammen skaber en markant større værdi for kunden. Det gør os i stand til at realisere nye typer robotter hurtigere, billigere og bedre end konkurrenterne, siger Janus Doré Pagh, CEO i Blue Ocean Robotics.
BOLD Awards hylder de virksomheder og projekter, som skaber globale gennembrud. I kategorien for robotter hædres de mest innovative og værdifulde løsninger på markedet. Selve udvælgelsen sker på baggrund af først en afstemning blandt 500 indstillede, som via åben online afstemning indsnævres til 5 finalister i hver kategori. Herefter er det en international jury, som identificerer vinderne blandt finalisterne. Afsløringen af vinderne foregik i H-FARM, et internationalt anerkendt miljø for start-ups og scale-ups i Venedig.