Brandts Optik ApS 
Skibhusvej 121
5000 Odense C
66143861
mail@brandtsoptik.dk

Følg Brandts Optik på Facebook og Instagram

Personlig betjening
Der er mange mennesker, for hvem det at have et personligt forhold til deres optiker er alfa og omega. Betydningen af at kunne se ordentligt i hverdagen kan ikke overvurderes, og brillerne og kontaktlinserne er helt naturligt forudsætningen for, at dagligdagen kan hænge sammen.

Celia Brandt Christensen, indehaver af Brandts Optik i Odense, kan konstatere, at det personlige forhold til kunderne gør forskellen, når der skal vælges brilleforretning. Kunderne kommer, dels for at få en brille, der viser personlighed og stil, dels fordi den gode service er overskriften for alt, hvad der foregår i forretningen.

Klædelig, ikke ”kædelig”
Celias forretning på Skibhusvej er ikke et lille led i en større optikerkæde. Celia Brandt Christensen ser det som en stor fordel at være en selvstændig optiker, fordi hun og medarbejderne går meget op i at give alle kunderne en rådgivning, baseret på deres unikke stil og ønsker, og ikke ud fra hvad der lige her og nu er på tilbud af stel og glas.

Brandts Optik er medlem af OptikTeam, der er en frivillig kæde af selvstændige butikker. Med ca. 160 butikker er det i praksis én af Danmarks største optikerkæder. De køber ind samlet, og derfor er kunderne garanteret briller, glas og kontaktlinser til en konkurrencedygtig pris.

”Vi sætter altid god tid af til den enkelte kunde, og vi sætter en stor ære i at være ærlige for at finde den bedste løsning til dine øjne,” siger Celia Brandt Christensen.

Dét er en opskrift, der har gjort Brandts Optik i Odense til et stærkt alternativ til de landsdækkende kæders butikker. Som uddannede optikere lever Brandts Optik op til lovens krav om en grundig synsprøve. Og hvis de vurderer, at der er behov for yderligere vurdering hos en øjenlæge, kan de henvise hertil.

Stel og glas er af høj kvalitet
Brandts Optik er altid opdateret på den nyeste optiske viden og har det mest præcise måleudstyr. Med DNEye® scanneren måler de mere end 7.000 punkter i dine øjne. Disse data overføres direkte til produktionen af dine brilleglas, hvilket er helt unikt. Dermed kan du altid være sikker på at få det bedst mulige syn i alle blikretninger.

De har også en masse flotte stel at vælge imellem. Designet er lyst og nordisk look, og de holder længe. Det er derfor også ofte muligt at reparere dem, hvis de får en skade.

”Det er ikke alle optikere der også er “håndværkere”, men her i butikken har vi værksted i butikkens baglokale og her kan vi hjælpe med at servicere din brille og måske redde den, hvis den har været udsat for et uheld,” siger Celia Brandt Christensen.

Kunderne siger
”Bedste oplevelse nogensinde! Nu kan jeg se skarpt og se skarpt ud på samme tid, og så er smerter i nakken kureret, efter at have fået den rigtige styrke i brillen. Tak for en fantastisk service” – Maria

”Jeg kan varmt anbefale Brandts optik, super service, tog sig virkelig god tid mig” – Inga

”Vidunderlig service med personlig betjening i høj klasse – det er en fryd at købe briller mm her, til mig selv, fruen og børn” – Jens

Foto: Brandts Optik

sølvpartner