Byhuset er et aktivitetstilbud til borgere i Odense Kommune med demens. Her tilrettelægges aktiviteter ud fra borgernes egne færdigheder, ressourcer og interesser. Personale i aktivitetshuset har gennemgået kurser i demens og får sparring fra kommunens demensteam.
Der lægges stor vægt på samarbejdet med de pårørende. Gode oplevelser, daglig motion og medinddragelse i alle gøremål er grundstenene i hverdagen.
Byhuset ligger på Bjergegade 15, Odense C. Det er et stort hus med seks mindre enheder. Hver enhed har plads til 8-9 brugere pr. dag, og der er to medarbejdere tilknyttet ad gangen. Derudover er der træningskøkkener, værksted, sanserum og træningsrum.
Derudover er der mulighed for forskellige interessebestemte hold ugen igennem (udelivsaktiviteter, busture, kreative aktiviteter mm.). Disse hold er af 2-4 timers varighed.
Byhuset har åbent alle ugens hverdage. Hvis du er nysgerrig, er det muligt at komme på besøg efter aftale.
Læs mere om Byhuset her:
https://www.odense.dk/borger/sundhed-og-sygdom/demens/aktivitetstilbud/om-byhuset