Sofie Pedersen, foto: Bohlberg

Sofie Pedersen på 22 år har altid haft lidt svært ved at møde nye mennesker, da hun er en lidt genert type og derfor ofte har følt sig ensom. Men efter hun oprettede sig på Boblberg, har hun udviklet sig personligt og er blevet en mere åben og moden person. Hun har bl.a. fået mod til at møde folk ude i den virkelige verden, og har fået en ny veninde, som hun er rigtig glad for. Sofie har også spillet guitar med Christian og hans kammerat, hvor de har lejet et lokale i byens ungdomshus.
22-årige Sofie Pedersen fra Odense har altid været en lidt genert pige, der ofte har følt sig ensom, fordi hun ikke har haft en særlig stor vennekreds. Da hun faldt over Boblberg på nettet, blev hun fanget af alt indholdet og tænkte, at det var platformen, der skulle hjælpe hende med at finde nye venskaber.
Sofie oprettede derfor med det samme en bobl, hvor hun søgte efter andre, der interesserer sig for kunst, musik og er dyreelskere ligesom hende selv.
Sofie blev meget overrasket over alle de henvendelser, hun fik. På under en uge fik hun nemlig 10-12 beskeder fra spændende mennesker, der tilbød selskab til bl.a. gåture og en tur i biografen.
Sofie svarede på dem allesammen, men blev også nødt til at sortere fra i forhold til alder og interesser, da hun ikke havde tid til at ses med alle – selvom hun gerne ville. Henriette var én af dem, som svarede på Sofies bobl, og de mødtes første gang over en kop kaffe. De er blevet rigtig gode veninder og holder stadig kontakt i dag.
Sofie blev også kontaktet af Christian, som gerne ville mødes og spille lidt guitar. De lejede derfor et lokale i ungdomshuset og jammede sammen. To blev til tre og glæden voksede. I dag har Sofie stadig kontakt til gutterne, hvilket også er tilfældet med mange af de andre, som hun blev kontaktet af.
Side 2 af 2
Selvom det ikke er blevet til et møde med alle dem, der har henvendt sig til Sofie, holder hun stadig kontakten med dem online, og én af dem er blevet til en skøn penneven.
”Man finder hurtigt ud af, at man aldrig er alene, når man går ind på Boblberg.” – Sofie Pedersen
Selvom at Sofies bobl har genereret mange svar og aftaler, forsætter Sofie med at bruge Boblberg og anbefaler det også til andre. Som en lidt genert pige er Sofie især glad for, at man kan tage det i sit eget tempo. Udover, at Boblberg har hjulpet Sofie med at finde nye venner, har det også gjort, at hun møder verden på en ny måde.
”Jeg har udviklet mig personligt og er blevet en mere åben og moden person. Jeg har nu mod til at møde folk ude i den virkelige verden.” – Sofie Pedersen
Derudover elsker hun, at der er plads til alle, og at man ikke bliver dømt på noget som helst. Sofie har også introduceret Boblberg til mange i sin gamle klasse, sin kæreste og til sin veninde, der også havde svært ved at finde venner.
”Boblberg er et sted, hvor man kan komme ud af sin bobl og de ting, man bokser med i hverdagen, hvad end det er angst, depression eller noget tredje.” – Sofie Pedersen
Boblberg.dk er en digital fællesskabsplatform, hvor man kan finde andre med fælles interesser og oplevelser, helt gratis.
Se mere på https://boblberg.dk/